Inauguration: Indsættelse af en amerikansk præsident

Når amerikanerne har valgt en præsident, skal denne indsættes formelt. Denne indsættelse kaldes for inauguration og ceremonien står nedskrevet i den amerikanske forfatning. Her kan man læse om baggrunden for præsident-indsættelser og forskellige historiske indsættelsesceremonier – blandt andet om de gange, hvor det er gået ganske galt. Her er alle de interessante fakta man kan finde om denne ceremonielle begivenhed.

1. Den første præsident-indsættelse

Den allerførste indsættelse af en amerikansk præsident fandt sted i New York Citys Federal Hall, den 30. april i 1789. Det var USA’s første præsident, George Washington, der skulle tage den præsidentielle ed. Selvom George ejede meget jord, var han ikke rig, og han måtte derfor låne penge til at komme til sin egen indsættelse. Grunden til, at indsættelsen foregik i New York City var, at NYC på daværende tidspunkt fungerede som USA’s hovedstad.

Den første indsættelse af en amerikansk præsident. © Wkikmedia

Det samme galt iøvrigt ved Washingtons anden indsættelse den 4. marts i 1793 – her foregik det i Philadelphia. Washington er den eneste, hvis indsættelser er foregået i to forskellige byer.

Indsættelse
Washingtons anden indsættelse i Philadelphia. © Wikimedia

2. Datoen for præsident-indsættelse

Efter George Washingtons første indsættelse, erklærede den Kontinentale Kongres, at fremover skulle den 4. marts være Inauguration Day. Denne dato blev valgt, da det var på den dag i 1789, at den nye forfatning trådte i kraft.Således var det, helt indtil man ratificerede det 20. forfatningstillag i 1933. Med det blev datoen for indsættelsesceremonien ændret til at være den 20. januar (eller 21. januar, hvis den 20. er en søndag.)

3. Siddende præsidenter, der er udeblevet fra inauguration

Indsættelsen af en ny præsident er en stor og ceremoniel begivenhed. Det er givet, at den afgående præsident deltager, og giver faklen videre til sin efterfølger – om ikke andet så for ren symbolsk værdi og udtryk. Men det er altså ikke alle præsidenter, der har håndteret at tabe et præsidentvalg og derefter deltage i fejringen af vinderen.

John Adams nægtede som den første at overvære en indsættelse

© Wikimedia

I 1796 gik præsidentvalget ikke stille for sig. Valgkampen var en strid mellem to forskellige synspunkter på, hvordan den unge nation skulle regeres. John Adams ønskede en stærk central regering – Thomas Jefferson var fortaler for delstaternes magt. Adams vandt valget, og Jefferson blev vicepræsident (sådan var valgloven dengang.) De to havde ellers haft en lang forhistorie som venner og forkæmpere for det nye USA, blandt andet i udfærdigelsen af Uafhængighedserklæringen.

Fire år senere førte de to herre igen valgkamp mod hinanden, denne gang som siddende præsident og vicepræsident. Det blev mudderkastning af værste skuffe, og valgkampen skabte præcedens for kommende præsidentvalg, selvom få har ramt det nederdrægtige niveau fra dengang. Jeffersons stab anklagede Adams for at have en ”hæslig tvekønnet personlighed, der hverken havde en mands styrke og fasthed eller en kvindes blidhed og fornuft”.  Adams mente derimod, at vicepræsidenten var ond og et produkt af blandede racer. Adams blev kaldt et fjols, en hykler, en tyran og en kriminel. Jefferson blev udråbt som en kujon, en ateist og en svækling.

Adams nægtede derfor at deltage ved Jeffersons indsættelse i 1801. De to genvandt dog deres stærke venskab, og fra 1812 blev de to pennevenner, indtil de døde samme dag – den 4. juli i 1826.

John Quincy Adams følger i faderens fodspor

© Wikimedia

John Quincy Adams stillede op som præsident imod sin tidligere allierede, Andrew Jackson i 1824. Jackson fik flest valgmandsstemmer og “personlige” stemmer, men han formåede ikke at få et flertal. Derfor besluttede valgmændene for Clay at skifte side og støtte Adams. Repræsentanternes Hus stemte herefter, og gjorde Quincy Adams til præsident. Jackson var forsmået og vred, og svor, at han ville stille op i 1828. I 1828 var der ingen tvivl, og Jackson vandt valget.

Men det brød den siddende præsident sig ikke om, og han besluttede at følge i sin fars fodspor, og blive væk fra en indsættelse, som han selv havde håbet på at være hovedperson ved. Inden da havde John dog tilbudt Jackson sin hjælp med overdragelse og at holde en lille fest for Jackson i Det Hvide Hus. Det afslog Jackson.

Andrew Jonhson dukkede ikke op til indsættelse

© Wikimedia

Præsident Andrew Johnson havde siddet i knap fire år som præsident, efter mordet på Lincoln. I sin præsidentperiode gjorde Johnson meget for at obstruere Kongressen så meget som muligt. Johnson havde egentlig folkets opbakning, men han formåede ikke at blive sit eget partis præsidentkandidat, selvom han var siddende præsident. Johnson blev sågar den første præsident, der blev impeached (men ikke dømt).

Ved valget i 1868 vandt Johnsons nemesis, Ulysses S. Grant valget stort. Da Grant skulle indsættes den 4. marts i 1869, nægtede Johnson at deltage. Andrew blev i Det Hvide Hus, hvor han underskrev love. Johnson er en af de få præsidenter, der aldrig er blevet valgt til embedet, og så er han tilmed en af de blot tre præsidenter, der er blevet impeached.

En forsmået Donald Trump

© Wikimedia

2020-valget blev en grim affære mellem den siddende præsident Donald Trump og tidligere Vicepræsident Biden. Præsidenten havde inden valget sået tvivl om, hvorvidt valghandlingen ville være retfærdig, på grund af et meget stor antal brevstemmer. Da Biden blev udråbt som vinder, nægtede Trump at erkende sit nederlag. I en række af retssager og udmeldinger, bebudede præsidenten, at han havde vundet valget. To beskidte måneder med beskyldninger endte højdramatisk den 6. januar i 2021, hvor en stor gruppe af Trump-støtter stormede Kongressen.

I Kongressen var de folkevalgte i gang med at certificere Bidens valgsejr, og præsidenten havde forinden bedt sin vicepræsident om at omstøde valget. Vicepræsident Pence nægtede (det var også en umulighed ifølge forfatningen), og Capitol Hill blev invaderet af vrede amerikanere, der pissede på gulvet, stjal computere og smadrede vinduer. Fem mennesker omkom.

Præsident Trump udsendte et tweet om, at han ikke ville deltage i indsættelsen af Biden. Dagen efter blev præsidentens Twitter-konto permanent lukket, for at have opildnet til vold.

4. Turen væk fra indsættelsesceremonien og parade

  • For at vise, at han var fuld af fornuft og det simple liv, valgte Jefferson at gå til og fra sin indsættelse. Det stod i stor kontrast til forgængerne, der med pomp og pragt havde fejret det store dag.
  • Det var Warren Harding, der blev den første til at ankomme i bil. Harding ville ellers bare gerne have en stille og rolig dag, og ville have fint tilfreds med en kort indsættelsesceremoni i Det Hvide Hus.
  • Jimmy Carter fik sig en speciel parade og indsættelse. Han var den første præsident, der blev svoret ind under sit kælenavn. Og til den efterfølgende parade, havde man fundet en stor peanut-formet ballon, til ære for Carters baggrund for peanutfarmer. Carter valgte også at droppe limousinekørslen, og i stedet vandre med sin hustru. Det samme gjorde Donald Trump i 2017.
  • Bill Clinton valgte en lidt anderledes parade. I stedet for den traditionelle militære parade, havde Clinton inviteret et reggaeband og en Elvis-look alike.

5. Indsættelsestalerne

Talerne ved en inauguration fortæller meget om den kommende præsidentperiode. De skal gerne samle befolkningen, og helst være uden for meget konkret politik. Dagen er ceremoniel, og talen vil for altid stå i historiebøgerne. Nogle er sluppet bedre ud af deres første tale som præsident end andre. Mildest talt.

  • I 1921 blev Harding den første præsident, hvis indsættelsestale kunne høres over højtalere.
  • I 1925 blev Calvin Coolidges indsættelsestale den første, der blev sendt ud til hele nationen over radioen.
  • 1949 blev Harry S. Trumans indsættelse og tale den første, som amerikanerne kunne følge på TV.

“We have nothing to fear but fear itself.” Citat FDR ved sin indsættelse i 1933.

I dag er det traditionen, at indsættelsentalen bliver leveret på vestsiden af Capitol Hill. Det har været en tradition siden 1981. Før det foregik indsættelsen primært på østsiden af Capitol Hill.

Indsættelsen, der endte med præsidentens død

Den 4. marts i 1841, slog William Henry Harrison alle rekorder. Ved sin indsættelse holdte han en næsten to timer lang tale med 8445 ord. Det skulle han ikke have gjort. Harrison fik lungebetændelse af at have stået så længe i kulden. Han døde en måned senere.

Harrison i sin sygeseng. Han var blot præsident i en måned. © Wikimedia

USA’s første præsident, Washington holdt i 1789 den korteste tale, med blot 135 ord.

‘Jeg stiller ikke op igen’

I 1857 begyndte James Buchanan sit præsidentembede med at annoncere, at han ikke ville stille op fire år efter. Det gjorde han heller ikke, hvilket måske var meget godt: Buchanan rangerer som en af de allerværste præsidenter i USA. Med til Buchanans indsættelse og ærgerlige eftermæle kan nævnes, at han på indsættelsesdagen led af frygtelig diarre, efter at have overnattet på et hotel, hvor en frygtelig sygdom hærgede. 36 personer døde af sygdommen. Buchanan måtte derfor have en læge ved sin side under ceremonien..

“Ask not what your country can do for you, but what you can do for your country”. Citat John F. Kennedy ved indsættelsen i 1961.

6. Bal og fest efter ceremonien

Det var James Madison, der i 1809 var æresgæst ved historiens første Inaugural Ball. Her danser førsteparret en sejrsdans ved en storslået begivenhed med flotte balkjoler og amerikanske flag. Men festen efter edsaflæggelsen har ikke altid været lige vellykket.

Episk fest

Efter sin inauguration i 1829, holdte USA’s første rigtigt folkevalgte præsident, Andrew Jackson en episk fest i Det Hvide Hus. Jackson ville være folkets mand, men hans stil tiltrak også folk, der ikke brød sig om ham. En stor pøbelgruppe brød simpelthen ind til festen i mudrede sko, smadrede porcelænet og rev gardinerne ned.Jackson måtte eskorteres i sikkerhed for ikke at blive mast ihjel. For at få dem til at forlade festen, placerede man et stor kar fyldt med whiskey i forhaven.

© Wikimedia

En kold fornøjelse for kanariefugle

Det var minus 9 grader, da Ulysses Grant skulle indsættes i 1873. Med en chillfaktor på minus 30,  var det så koldt, at champagnen frøs, og. hundredevis af kanariefugle, der var bragt til den festlige begivenhed, ligeledes. Grant havde tænkt, at de farverige fugle ville være et festlig indslag ved ballet, men alle fuglene døde af kulde under selve indsættelsen.

7. Førstedamer ved indsættelsen

Melania Trump holder Biblen for sin mand. © Wikimedia

Førstedamerne har ikke altid haft en vigtig plads i Det Hvide Hus. Det var først i 1809, at en førstedame deltog ved indsættelsen af sin ægtemand som præsident. Det var Dolley Madison, der så også var med til det første indsættelsesbal. Det tog yderlige 150 år, før førstedamen blev en del af selve ceremonien. Det skete da Lady Bird Johnson holdte Biblen, mens præsidenten blev svoret ind.

8. Zachary Taylor nægter at aflægge ed på en søndag

I 1849 nægtede Zachary Taylor, at hans indsættelse skulle foregå en søndag. Taylor stod stejlt på, at søndag var en hellig dag. Det gjorde så, at man pludselig ikke havde en præsident, da forfatningen foreskriver, at forgængerens præsidenttid slutter på den fastlagte indsættelsesdagen.

Man fik derfor hasteindkaldt David Rice Atchison, der var den næste i rækken som president pro tempore fra Senatet. Derfor har der været lidt snak om, om Atchison så egentlig ikke er USA’s præsident nummer 12, men der er bred enighed om, at han ikke skal tælle med i præsidentrækken. Det siges iøvrigt, at han tilbragte det meste af sin ene dag som amerikansk præsident med at sove. Atchison gjorde heller ikke krav på titlen, men han havde dog humor – som man kan ses på hans gravsten.

© Wikimedia

I Atchison hjemby, Plattsburg i Missouri er de ganske stolte over deres “præsident”. De har således oprettet verdens mindste præsidentbibliotek og diverse monumenter. Ikke-præsidenten jokede også selv med, at han havde haft landets mest ærlige regering.

9. Franklin Pierce ville ikke sværge

Da Franklin Pierce blev svoret ind i 1853, blev han den eneste præsident, der ikke svor ed til præsidentskabet (“swear”.) I stedet bekræftede han det (“affirm”.) Pierce brugte heller ikke en Bibel. Franklin var på dette tidspunkt i en personlige krise i og i tvivl om sin tro. To måneder tidligere havde han nemlig mistet sin søn, Benjamin i en togulykke.

10. En fuld vicepræsident

I 1865 skulle Andrew Johnson til sin egen indsættelse som vicepræsident. Men Andrew var meget syg med tyfus, så aftenen inden drak han en whiskey, for at bedøve sine smerter. Problemet var bare, at han gik lidt for meget til den, og han endte med at vrøvle, da han skulle aflægge ed. Da Johnson skulle stå for at få sværget senatorer ind, måtte han opgive og overlade det til en anden.  Det blev en pinlig affære. Som sagt glimrede han ved sit fravær, fire år senere.

11. Store flyttedag

Når der er skiftedag, og USA skal have en ny præsident, er der enormt travlt i Det Hvide Hus. Mens den nye præsident aflægger sin ed, har de ansatte travlt med at få flyttet den fratrædende præsidents ting ud, og den tiltrædende præsidents ting ind. På blot fem timer skal det enorme hus ryddes og indrettes.

12. Digtoplæsning, der gik galt

Ved sin indsættelse i 1961, havde John F. Kennedy bedt Robert Frost om at læse et digt op. Kennedy bad Frost om at læse “The Gift Outright,” men Frost besluttede sig for at skrive og oplæse et helt nyt digt, “Dedication.” Men da den 87-årige Frost stillede sig op på talerstolen, var solen lige i øjnene på ham. Han kunne ikke læse digtet, og det hele begyndte at blive voldsomt pinligt for alle, der så indsættelsen. Men så tog Frost en frisk beslutning, og besluttede sig for at citere “The Gift Outright” helt fra hukommelsen. Selvom Frost var meget pinlig over hændelsen, endte han med at stjæle alles hjerter.

13. Indsættelse efter en afdød præsident

Når en præsident dør, skal vicepræsidenten indsættes hurtigst muligt, så landet ikke står uden en leder.

Roosevelt aflagde ed uden Biblen

Efter Præsident McKinley var blevet myrdet, måtte Vicepræsident Theodore Roosevelt sværges ind som præsident. Det blev han i Ansley Wilcoxs hjem, men her var der ingen Bibel, som Roosevelt kunne lægge sin hånd på. Ifølge Wilcox blev Teddy derfor svoret ind, med en løftet hånd.

Andrew Johnson efter mordet på Lincoln

Godt en måned efter sit pinlige optrin ved sin indsættelse som vicepræsident, måtte Johnson endnu en gang aflægge ed, denne gang som præsident. Indsættelsen foregik på en hotel i Washington D.C.

Sværget ind af sin far

© Wikimedia

Da Warren Harding døde i 1923, måtte Calvin Coolidge aflægge ed med det samme. Calvins far var notar, hvorfor det blev ham, der fik æren af at sværge sin søn ind som USA’s præsident. Begivenheden fandt sted på en gård i Vermont, midt om natten med sparsom belysning. Præsidenten gik herefter i seng. Calvins anden indsættelse blev også speciel, da det var tidligere Præsident Taft, der denne gang stod for edsaflæggelsen. Taft var nemlig blevet højesteretsdommer.

Lyndon B. Johnson aflægger ed ombord Air Force One

Da Kennedy var erklæret død, skulle LBJ aflægge ed. Mens Johnson var ombord på Air Force One, blev han svoret ind af dommeren, Sarah Huges, der dermed blev den første kvinde, der udførte denne handling. Ved sin side havde Johnson Jackie Kennedy, der netop havde mistet sin mand.

14. Den hemmelige indsættelse

Valget i 1876 er en af historiens mest negative. Valgkampen var fyldt med løgne, tilsvininger og øgenavne, og både Hayes og Tilden blev anklaget for korruption. Hayes blev beskyldt for at have skudt sin egen mor, og Tilden for at være en skændsels for USA, en løgner og for at have syfilis. Men det var ikke alene valgkampen, der var grim – det var selve valghandlingen og eftertiden også. Valget var fyldt med bestikkelse og snyd – demokraterne forfalskede stemmesedler og skræmte afroamerikanerne i syden fra at stemme, mens republikanerne nogle steder lod de afroamerikanske stemmer tælle flere gange.

Ligesom i 2000 blev valget ikke afgjort på valgdagen, da uenighed om valgmandsstemmerne holdte gang i valget helt indtil marts. Anklagerne om snyd og svindel fortsatte, og begge partier påkaldte sig sejr i de uafgjorte delstater. Valgprocessen var blevet et cirkus, og man fandt først en præsident, to dage før indsættelsen. Tilden tabte det møgbeskidte valg, efter en lang og giftig proces.

Historikere fortæller, at Tildens støtter var så oprevet, at der var frygt for, at de ville afbryde indsættelsen af Hayes. For at sikre sig, besluttede den nye præsident derfor, at han ville aflægge ed uden offentlighedens viden. Den 3. marts i 1877, blev han sværget ind i Det Hvide Hus, under en privat begivenhed. To dage senere afholdte man en “anden” indsættelse, så Hayes kunne få det ceremonielle og sin indsættelsestale med.

15. Nixons forgiftede duer

© Wikimedia

Ved sin anden indsættelse i 1973, ville Nixon ikke have, at duer skulle forstyrre festlighederne. Derfor bad han om, at man træerne langs paraderuten skulle behandles med en giftigt kemikalie, der ville forhindre duerne i at sidde der og være utidige. Man brugte $13,000 på at forhindre duerne i at dukke op til Nixons indsættelsesceremoni og parade.

Men planen gik ikke som ventet. Ikke alene sad duerne i de forgiftede træer, de guffede også giften i sig. Så i stedet for en fredelig parade uden irriterende duer, blev Nixons rute præget af døde duer overalt.

16. Obama aflagde ed fire gange

Under Obamas første edsaflæggelse i 2009, byttede højestretsdommer, John Roberts om på nogle ord. Det forvirrede den tiltrædende præsident, og efter lidt kludder, endte Obama med at blive svoret ind, med en lidt andet ordlyd end tiltænkt. For at være ABSOLUT sikker, valgte man at gentage edsaflæggelsen dagen efter.

I 2013 faldt den 20. januar på en søndag. Den dag aflagde præsidenten ed ved en privat ceremoni. Dagen efter gjorde han det igen ved den officielle indsættelse. Det var kun anden gang, at en præsident blev sværget ind fire gange. Første gang var det FDR, der sad i fire perioder som præsident, og derfor havde fire edsaflæggelser.

17. Selve edsaflæggelsen

Den officielle edsaflæggelse står nedskrevet i den amerikanske forfatning.

Article II, Section I

“I do solemnly swear (or affirm) that I will faithfully execute the Office of President of the United States, and will to the best of my Ability, preserve, protect and defend the Constitution of the United States.”

Det var ordet “faithfully”, der blev flyttet under Obamas indsættelse i 2009. Og da ordlyden er nedskrevet i forfatningen, forstår man godt, at man ikke ønskede at tage nogle chancer, og gentog processen dagen efter.

Lille pige opdager sprogfejl

Men 2009 var ikke første gang, ordlyden gik lidt galt. I 1929 skulle den tidligere præsident, Taft stå for edsaflæggelsen af Herbet Hoover. Undervejs opdagede en teenagepige, at Taft havde sagt “maintain” i stedet for “protect”. Pigen, Helen Terwilliger sendte en kort besked til Taft, der dog absolut ikke ville stå ved sin fejl. En senere afspilning afslørede dog, at Helen havde ret, og Taft måtte indrømme sin fejl.

18. Fanget af en lasso

Under Dwight Eisenhowers indsættelse i 1953, blev amerikanernes betagelse af cowboys en del af den ceremonielle begivenhed. Med Eisenhowers tilladelse, red Montie Montana op til podiet, og kastede sin lasso mod præsidenten.

Obamas indsættelse. © Wikimedia

19. Påklædning og accessories

Jacksons indsættelse i 1829. © Wikimedia

Hatten på skrå

Man ved ikke helt, hvor traditionen kom fra, eller præcis hvornår den startede, men i hvert fald siden James Garfield aflagde ed i 1881, bar præsidenterne høj hat ved deres indsættelse. Det skyldes nok, at den høje hat blev set som en del af et formelt outfit. JFK blev den sidste præsident, der brugte hat ved sin indsættelse i 1961.

En helt særlig ring

Teddy Roosevelt var stærkt inspireret og fascineret af Lincoln. Under sin anden indsættelse i 1905, bar præsidenten derfor en ring med en lok af Abraham Lincolns hår. Ringen havde han fået i gave fra John Hay, udenrigsministeren, der havde været Lincolns personlige assistent. Efter Lincolns død, betalte Hay eftersigende $100 for at få fjernet nogle totter af præsidentens hår, under obduktionen. En del blev herefter inkorporeret i en ring.

20. Bitre ansatte “driller” Bush

Demokraterne var mildest talt ærgerlige over deres valgnederlag i 2000. Lidt over 500 stemmer i Florida endte med at afgøre valget, og det var først efter en Højesteretsdom, at valget blev afgjort til Bushs favør. De ansatte i Det Hvide Hus besluttede sig derfor for at smøre lim på skrivebordene og fjerne alle ‘w’ på tastaturerne, så George W. Bush ville få en lidt ærgerlig start i præsidentboligen. De omdirigerede telefonerne, så en af dem ville ringe i et skab. Man kan nærmest forestille sig, hvordan de har løbet rundt og lavet ulykker, mens den nye præsident blev svoret ind.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Læs også

Back to top button