Jul i USA: Sådan fejrer amerikanerne jul

Jul i USA er langt fra den danske jul. Måske er det fordi, at julen er en religiøs begivenhed, at den ikke når Thanksgiving til sokkeholderne. De fleste amerikanere markerer dog julen i en eller anden grad, men en jul i USA er ikke særlig rig på amerikanske traditioner. Det forhindrer dog ikke amerikanerne i at gøre noget ud af denne højtid.

Merry Christmas og Happy Holiday

Som bekendt er julen en religiøs højtid, og dem er der forsvindende få af i USA. I Danmark stammer næsten alle helligdage og mærkedage fra en religiøs begivenhed, men i USA er man gået ret langt uden om denne tradition. USA er et mere religiøst samfund end for eksempel det danske, men her er det værd at huske på, at USA blev grundlagt på idéen om at bryde fri fra samfundets og elitens magtgreb og undertrykkelse. Man valgte at trodse alt, og satse alt, i jagten på frihed. Økonomisk frihed og religiøs frihed. Det er derfor helt naturligt, at USA kastede Europas gamle traditioner fra sig, og opfandt sine egne.

Men de fejrer altså jul i USA. Det gør de fleste. Men der er også andre højtider og mærkedage på denne tid om året. USA er et mulitkulturelt og multietnisk samfund, og der fejres blandt andet Kwanzaa i slutningen af året. Jøderne fejrer Hanukkah omkring juletid, og så er der alle de andre ikke-kristne, der heller ikke fejrer jul.

Derfor er det de senere år blevet mere og mere kontroversielt at ønske andre en ‘Merry Christmas’. Mange fejrer jo ikke jul, og andre fejrer flere højtider. Den mere gængse hilsen ved denne tid er derfor i stigende grad blevet ‘Happy Holidays’.

Hvordan fejrer man jul i USA?

Det er ikke rigtigt ‘hyggeligt’ som vi forstår det i Danmark, når amerikanerne fejrer jul. Det der med at hygge er nu mest noget vi danskere mestrer.

Juleaften i USA

I Danmark er det jo JULEN. Men det er det ikke i USA. Amerikanerne går også til et hav af julefester og julefrokoster gennem december, men der fejres overhovedet ikke de 24 dage op til jul på samme måde. Ingen julekalendere, adventsgaver eller Luciaoptog.

Når man når til juleaften, trækker amerikanerne i deres allergrimmeste juletrøje og mødes med familie eller venner til et godt måltid. De kan finde på at drikke med venner, lave småkager til familien eller se en god julefilm. Juleaften er meget op til hver enkelt families traditioner og behov.

Men så skal de små fødder også puttes, for Julemanden kommer jo om natten. Der skal stilles mælk og småkager frem til den hårdtarbejdende Santa ved pejsen, hvor familiens julesokker hænger.

Juledag i USA

Det er den største amerikanske juletradition om morgenen den 25. december: ALLE står tidligt op og løber ned i stuen. For børnene er det uden tvivl dét, de har ventet mest på, og nu pakker amerikanerne deres gaver op, alle iført julepyjamas og morgenhår.

Herefter kan børne lege med deres nye gaver, og de voksne gøre sig klar til årets julemiddag.

Maden er også individuel fra familie til familie, men kan bestå af kalkun, gås eller skinke med diverse tilbehør og drikkevarer, for eksempel den amerikanske eggnok. 

Det kun juledag, den 25. december, at det er helligdag i USA.

Julepynt og juledekorationer i USA

Amerikanerne har lidt svært ved det med smagfuldhed og julepynt. De går jo bare all-in. Udendørs kan det være helt vidunderligt at se på, når de amerikanske forhaver og huse bliver plastret til med lys. Indendørs kniber det ofte lidt mere. Der er naturligvis de smukke og overdådige juledekorationer i fornemme hjem, men den almene amerikaner er ikke helt heldig med julepynten hver gang.

Personligt har jeg dog en forkærlighed for amerikanskpyntet juletræer. Når det gøres smagfuldt, er det noget af de mest julede og betagende. Men igen, det er ikke alle, der helt kan begrænse sig, når det er jul i USA og der skal pyntes op. Traditionen med juletræer stammer fra Europa, men amerikanerne har (naturligvis) fundet en måde at amerikanisere dem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs også

Back to top button