Kwanzaa: Ugen med afroamerikansk kultur og traditioner
Kwanzaa er en ugelang mærkedag, der hylder afroamerikansk kultur og traditioner. Den falder mellem den 26. december og den 1. januar hvert år. Dagen blev oprettet på foranleding af den afroamerikanske leder, Maulana Karenga. Første gang man afholdte Kwanzaa var i 1966.
Historien bag Kwanzaa
Under Borgerrettighedskampen, oprettede Maulana Karenga, en særlig markering af afroamerikansk kultur – Kwanzaa. Hans mål var at give den afroamerikanske del af befolkningen en særskilt fejring af deres arv og traditioner. Det var vigtigt at huske på historien, og naturligvis også alle traditionerne. For at opnå ligestilling, måtte man først samles og forenes om basale værdier og principper. Kwanzaa navnet kommer fra swahili-frasen: matunda ya kwanza, der betyder ‘høstens første frugter.’
I starten var Kwanzaa lidt set som et alternativ til julen, da Karenga opfattede julen som en ‘hvid’ højtid. Senere skiftede han dog mening, og omfavnede julen. Kwanzaa skulle være en fejring af familie, kultur og fælleskab. Julen og Kwanzaa bliver begge fejret i dag.
Symboler og Kwanzaa
Man hylder her de Kwanzaas syv principper – der stammer fra Afrika. Syv er her essentielt, og man besluttede at tilføje et ekstra ‘a’ for at få de symbolske syv bogstaver. Kwanzaa strækker sig over syv dag, og hver dag er dediceret en af de syv principper:
- Umoja (forening): At stræbe mod og bevare forening i familien, nabolaget, nationen og racen.
- Kujichagulia (selvbestemmelse): At definere sig selv, og at skabe og tale for sig selv.
- Ujima (Fælles arbejde og ansvar): At bygge og bevare eget samfundsfælleskab, og løse hinandens problemer i fælleskab.
- Ujamaa (Økonomisk fællesskab): At bygge og bevare egne butikker og forretninger, og profittere fra dem sammen.
- Nia (Formål): At påråbe sig udviklingen af samfundet, for at genskabe folkets storslåede traditioner.
- Kuumba (Kreativitet): At altid gøre hvad man kan, på den måde man kan, for at gøre ens samfund smukkere og bedre end det man arvede.
- Imani (Tro): At tro på, med hele ens hjerte, folket, forfædre, lærere, ledere og at kampene viser sig at være frugtbare.
Man har derfor de syv lys på middagsbordet. Der udover er der en trækop til rituelle drikke, og en måtte, hvor man ligger de nødvendige ting til festlighederne. Farverne er sort, rød og grøn.
Hvordan fejres det?
De familier, der fejrer Kwanzaa, er ofte klædt i traditionelt afrikansk tøj. Der er frisk frugt og friske grøntsager. Der vil være adskillige ceremonier, med musik, historiefortælling og festlig sammenkomster. For nogle familier smelter fejringerne sammen med jul og nytår. Hele ugen rundes af med et stort festmåltid, hvor man uddeler gaver.
I senere år er antallet af afroamerikanere, der fejrer denne uge, faldet. I dag anslås det, at omkring seks millioner amerikanere fejrer Kwanzaa. Det er en lille del, og den er stadigt faldende.
Da det er mærkedage, er det ikke lukket nogle steder på grund af Kwanzaa. Men da det falder i juleugen, vil der ofte være lukket rundt omkring, på grund af julen.