Marvin Gaye – soulsangeren, der blev dræbt af sin egen far
Marvin Gaye står bag en af musikhistoriens største og bedste album: What’s Going On. Men hvem var denne fantastiske kunstner – dette stortalent – og hvad lå bag Marvin Gayes grusomme skæbne – at blive dræbt af sin egen far?
Marvin Gayes opvækst og baggrund
Marvin blev født i Washington D.C. d. 2 april 1939, som andet ud af fire børn mellem moderen Alberta og faderen Marvin, der var præst.
Faderen var en meget voldelig far, der tæskede løs på sine børn for et godt ord. På trods af sit hverv og sin meget religiøse tankegang, var Marvins far en helt anden person i hjemmet. Ud over at tæske sine børn, rendte han også rundt i sin kones tøj. Her i hjemmet var der ikke megen næstekærlighed og medmenneskelighed.
Faderens præstegerning gjorde dog, at Marvin startede med at synge gospel i en ganske ung alder, og i kirken fandt han også en stor del af sin identitet og fællesskabsfølelse, og her opsøgte han svar på livets helt store spørgsmål. Gayes kærlighed til, og søgen efter, Gud, høres tydeligt i hans God Is Love:
Marvin Gayes musikkarriere og opblomstringen af Motown
Gaye startede sin sangkarriere i forskellige lokale grupper, blandt andet The Marguess.
I 1961 blev Marvin Gaye en en af de centrale personer og sangskrivere, i den nye lyd – Motown. Motown-musikken udsprang fra den blomstrende by, Detroit. Det skete da Barry Gordy så en mulighed for at lave en ny lyd, der skulle være the General Motors af musikken. Gennem Motown og soulmusikken fik de sorte en platform, og en mulighed for at blive spillet i radioen. Man blandede pop og soul, ung og gammel og sort og hvid i denne nye musikstil.
Motown gav navne som Stevie Wonder, Michael Jackson (Jackson 5) og Supremes vind i sejlene, og i dag står Motown som mere end blot et pladeselskab i folks erindringer – det er en livstil, en stemning og lyden af “det unge USA”. Man kan besøge Motown museet her, og du kan læse mere om museet og historien bag Motown her.
I begyndelsen havde Marvin svært ved at slå rigtigt igennem. Inden 1963 havde han kun et par hits, der kom i top 30 i USA. I 1960’erne blev han særligt kendt for at være en fremragende duetsanger, blandt andet i sangen Ain’t No Mountain High Enough med Tammi Terrell. Da Tammi Terrell bliver syg dør af kræft i 1968, bliver Marvin Gaye så deprimeret, at han kunne ikke optræde i mere end to år herefter.
Med sit album What’s Going On, forsøgte Marvin Gaye at gøre op med de “regler” og “restriktioner”, han mente Motown og soulmusikken lagde på ham og andre kunstnere. Gaye var desuden skuffet over den behandling, Tammi havde fået. Han brød herefter med pladeselskabet, der heller ikke troede på, at What’s Going On, ville blive en succes. De mente det var ude af trit med Motown-lyden, og alt for samfundskritisk i sine tekster. Det blev en succes, og det anses i dag som en af tidernes største soloalbummer.
Albummet What’s Going On
Da Marvin Gayes vidunderlige album, What’s Going On udkommer i 1970, er USA midt i en turbulent tid. Landet er splittet i spørgsmålet om Vietnamkrigen, der virker endeløs. Antallet af faldne amerikanere når dette år op over 50.000. Selvom Richard Nixon blev valgt på blandt andet at nedtrappe den brutale krig, mærker mange amerikanere blot en dyb meningsløshed med den fortsatte brutalitet i Vietnam. Frustrationerne blusser voldsomt op, da præsidenten optrapper det amerikanske engagement i østen, da han sender tropper til Cambodia.
Demonstrationerne, der ellers havde været på tilbagetog, tager til. Især vækker begivenhederne på Kent State University i 1970 genmæle i det splittede land. Under en demonstration ender Ohios nationalgarde med at skyde på demonstranterne og dræbe fire studerende. For rigtig mange amerikanere, symboliserede denne begivenhed et endegyldigt punktum for de glade 1960’ere. Uskylden var for altid tabt.
For mange sorte amerikanere, var Vietnamkrigen et stort paradoks. Hjemme i USA, havde de en oplevelse af stor uretfærdighed og forskelsbehandling, men i soldateruniform, var de pludselig “gode nok” til at være amerikanere, og en del af fællesskabet.
Da Marvin Gayes album bliver skrevet, er der samtidig en form for træthed i borgerrettighedskampen, efter årelange kampe for ligestilling, og efter, Martin Luther King er blevet dræbt. Perioden her er præget af opgivenhed, mismod og en enorm mistro til landet og dets institutioner, især blandt den sorte del af befolkningen.
En sand rejse med albummet
Albummets røde tråd bærer også stor præg af denne mismod og opgivenhed. En del af dette album skal f.eks. forstås som en ung sort mand, der vender hjem fra krigen (Gayes bror var selv udsendt til Vietnam), og går gennem sit eget land, som han ikke længere kan kende.
Albummet har et nærmest spirituelt tema over sig, og det er oplagt at koble Marvins egen personlige krise med USA’s krise sammen. De fantastiske numre flydernærmest sammen. En søgen efter en mening, med livet, med krigen, med forråddelsen. Hvad er det der foregår – med mig, med Gud og med mit land. Et album bestående af ni vidunderlige numre, der skal høres i en køre, så man i den grad bliver taget med på Marvin Gayes rejse.
Nummeret øverst i artiklen, Inner City Blues (Makes Me Wanna Holla) fra What’s going on er en lang lidelse og blandt andet en skildring af sit ægteskab med Barry Gordys søster, Anna, som han senere blev skilt fra.
Titelsangen What’s Going On fik en placering som nummer to i USA.
Dræbt af sin egen far og Marvins eftermæle
Efter successen med What’s Going On, flyttede Marvin til Los Angeles, for at starte på en frisk. Men dæmonerne indeni ham var flyttet med, og han begyndte at tage stoffer. Senere flyttede han til London, hvor han levede under kummerlige forhold, var usoigneret og sølle.
Da en tilfældig belgisk mand tager ham med sig hjem til Belgien, finder han endelig ro og fred, og kommer på fode igen. I 1982 bryder han for alvor fri af Motown-rammerne med det Grammy-vindende hit Sexual Healing. Han flytter tilbage til USA for at optræde, hvor han kollapser på scenen, og må flytte hjem til sine forældre, for at komme til hægterne.
Marvin var afhængig af stoffer og dybt deprimeret. Han er blevet paranoid, og går konstant rundt med pistol. Han er overbevist om, at nogen vil slå ham ihjel. Da han den 1. april 1984, dagen før sin 45. fødselsdag, blander sig i et skænderi mellem sin mor og far, skyder faderen Marvin, så han falder om. Herefter går faderen hen og skyder sin søn endnu engang, så han dør. Pistolen havde faderen eftersigende fået i gave af sin søn.
Og således endte en forpint kunstners tragiske og talentfulde liv, på den mest grusomme måde.