Ting du måske ikke vidste om Missouri

1. USA’s første offentlige børnehave blev grundlagt i september i 1873, i St. Louis, Missouri. Grundlæggeren hed Susan Blow, der havde fået ideen til børnehaven, efter hun havde besøgt Tyskland.

2. Missouri er kendt for sine mange grotter – hele 6300 er der registreret i delstaten, og delstaten kendes derfor også nogle gange som ‘grottestaten’. I Camdenton ligger Bridal Cave, hvor man kan afholde sit bryllup.

3. Under præsidentvalgkampen i 1860, var en 30-årig landmand, Valentine Tapley, så meget imod Lincoln, at han svor, at han ikke ville barbere sig igen, såfremt Lincoln blev præsident. Tapley stod ved sin udtalelse, og da han døde i 1910, var hans skæg vokset til 3,8 meter. Det hører bare med til historien, at Tapley egentlig aldrig havde barberet sig. I 1860 var Valentines skæg allerede 1,8 meter langt.

4. Missouri og Tennessee er de eneste stater, der deler grænse med hele otte andre delstater. Missouri grænser op til Tennessee, Iowa, Kansas, Arkansas, Illinois, Nebraska, Oklahoma og Kentucky.

5. Den berygtede lovløse, Jesse James og dennes storebror, Frank, var berømtheder på deres tid, men Jesse blev en legende, efter han blev dræbt i 1882, af et medlem af sin egen bande. Drabsmanden, Robert Ford, var på jagt efter den $10,000 dusør, som guvernøren i Missouri havde sat på Jesses hoved. Huset, hvor mordet fandt sted, blev hurtigt en turistattraktion, hvor folk stimlede sammen for at se nærmere på det sted, hvor kuglen, eftersigende, var gået ind, efter den var kommet ud af Jesses kranium. Huset er i dag et museum og på det nationale register over historiske steder.

Der ligger en Kansas City i Kansas og i Missouri. Men de to byer ligger klos op ad hinanden på grænsen mellem delstaterne.

6. Missouri var engang USA’s næststørste vinproducent, kun overgået af Californien. Men under Forbudstiden blev mange vinmarker ødelagte og vinbønderne gik konkurs. I dag produceres her stadig vin, men i en helt anden skala end dengang. Missouri har dog ni forskellige vin-stier, som man kan tage på.

7. I hundrede år, mellem 1904 og 2004, blev Missouri betragtet som en politisk vendekåbe – en stat, der gik med flokken og som vinden blæste. I sidste ende valgte Missouris vælgere USA’s næste præsident i alle valgene – bortset fra i 1956. I de senere år har staten dog mistet lidt af den status. Obama tabte her i både 2008 (med sølle 4,000 stemmer) og 2012. I 2016 var Missouri dog “back on track”, da sejren gik til Trump – men noget tyder på, at Missouri ikke længere kan betragtet som en decideret svingstat. Når vælgerne stemmer til Kongressen, deler de dog sol og vind lige, med en senator fra hvert parti.

8. Missouris berømte søn, Samuel Clemens – bedre kendt som Mark Twain – voksede på i Hannibal. Byen er i dag et undet rejsemål for fans af Huckleberry Finn og Tom Sawyer – da mange af stederne, der nævnes i bøgerne, er baseret på Hannibal-steder.

9. Missouri er opkaldt efter en Sioux-stamme, kaldet missouris. Ordet betyder “dem, der har trækanoer”.

10. St. Louis var den første amerikanske by til at være vært for OL. I sommeren 2004 fandt et ganske kaotisk OL nemlig sted her. Legene løb over fire og en halv måned, med kun en begivenhed om dagen. Knap halvdelen af de 91 konkurrence havde deltagere fra andre lande. Men værst var det dog med marathonløbet. Næsten halvdelen af løberne fik hedeslag, og vinderen havde snydt sig til sejren, ved at få et lift i en bil, i hele 16 kilometer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs også

Back to top button