Det område, der i dag er delstaten Oklahoma, blev en del af USA under the Louisiana Purchase i 1803. Oklahoma har sit navn fra Choctaw-indianernes ord for ‘folk’ – okla og ‘rød’ – humma.
Efter Krigen i 1812, besluttede den amerikanske regering at flytte indianerstammer fra det østlige USA, til det ubeboede vest. Kongressen besluttede at gøre Oklahoma ‘kun for indianere’ i 1828. Men da borgerkrigen var slut, søgte rigtig mange hvide cowboys til Oklahoma, og regeringen blev tvunget til at lade et område af Oklahoma være til hvide amerikanere, der ønskede at bosætte sig her. Klokken 12.00 den 22. april i 1889, lød startskuddet til åbningen af landet, og titusinde valfartede over sletterne, i jagten på deres nye land.
De, der allerede var ankommet, og havde fået deres land, blev kaldt sooners. Det er herfra Oklahoma har sin kælenavn, The Sooner State.
Området blev herefter delt i Indian Territory og Oklahoma Territory.
Den 16. november 1907 blev de to territorier samlet optaget som USA’s 46. delstat – Oklahoma.
Dust Bowl-perioden bestod af en række voldsomme sandstorme, der ødelagde landbruget og økosystemet i blandt andet (og især) delstaten Oklahoma, i 1930’erne. Hele årtiet var så grimt, at det blev kaldt the dirty thirties (de beskidte trediver).
Mere end 400.000 km2 blev ramt. Titusinde familier blev tvunget fra hus og hjem, og de måtte efterlade deres gård og ejendele, da de ikke kunne betale afdragene på deres jord.
De, der tog flugten ud af Oklahoma blev kendt som “Okies”. Vejen til et bedre liv var Route 66 mod Californien – karavaner af knuste ansigter og håbefulde hjerter søgte lykken udenfor Oklahoma.
I 1940’erne vente fremgangen tilbage til Oklahoma. I 1970erne kørte økonomien derudaf, som følge af en blomstrende olieindustri.
Fakta om Oklahoma
Indtrædelsesdato: 16. november, 1907
Hovedstad: Oklahoma City
Befolkningstal: 3,8 millioner
Størrelse: 181,035 km2
Kælenavne: Sooner State
Motto: Labor Omnia Vincit (Arbejde besejrer alting)
Træ: Judastræ
Blomst: Mistelten
Fugl: Sakshalet kongetyran