Ting du måske ikke vidste om Rhode Island

1. Det fulde delstatsnavn er the State of Rhode Island and Providence Plantations.
2. Rhode Island blev først brugt i et brev fra den italienske opdagelsesrejsende, Giovanni da Verrazzano. Her sammenlignede han en ø nær mundingen af Narragansett-bugten med den græske ø Rhodos. Delstatsregeringen foretrækker dog forklaringen om, at den hollandske opdagelsesrejsende, Adrian Block, kaldte området for Roodt Eylandt (‘rød ø’), som henvisning til det røde ler, der var på kysten.
3. Rhode Island er den eneste delstat, der stadig fejrer Victory Day. Denne dag var tidligere en national helligdag, der fejrede afslutningen på Anden Verdenskrig. Dagen markeres på den anden mandag i august, da man her markerer atombomberne i Hiroshima (6. august) og i Nagasaki (9. august). Da Japan blev en større spiller på det økonomiske verdensmarked, besluttede man at afskaffe helligdagen i 1975, for ikke at påvirke de to landes indbyrdes handel negativt. Det var kun Rhode Island, der ikke ville afskaffe Victory Day.
Flere fakta om Rhode Island
4. Delstaten blev grundlagt af “radikale”. Roger Williams – statens grundlægger – blev smidt ud af Massachusetts i 1636, for at have (hvad man syntes dengang) alt for ekstreme syn på religion, politik og ytringsfrihed. Han var f.eks. fortaler for religionsfrihed og adskillelse af kirke og stat. Delstaten blev senere en af de to stater (sammen med North Carolina), der nægtede at godkende forfatningen uden en række tilføjelser (bill of rights), der sikrede visse friheder.
5. Området var den første koloni til at bryde fri fra det britiske styre, den 4. maj 1776.
6. USA’s første indendørs shoppingcenter, The Westminster Arcade åbnede i 1828. I dag er det et historisk landemærke med 48 små butikker.
7. Dette er USA’s mindste delstat, men befolkningstætheden er kun overgået af New Jersey.
8. Rhode Island og Connecticut godkendte ikke det 18. forfatningstillæg, der forbød alkohol.
