Rosa Parks – Borgerrettighedskampens moder og heltinde
Rosa Parks (1913 – 2005) var en en borgerrettighedsaktivist fra Alabama, der blev verdenskendt, da hun nægtede at opgive sin plads i bussen til en hvid amerikaner. Den handling udløste en boykot af busserne i Montgomery, Alabama og står som en vigtig milepæl i hele Borgerrettighedskampen.
Hurtige fakta om Rosa Parks
-
- Kendt for: Borgerrettighedsaktivist i 1950’erne og 1960’erne.
- Født: Den 4. februar 1913 i Tuskegee, Alabama.
- Forældre: James og Leona Edwards McCauley.
- Død: Den 24. oktober 2005 i Detroit, Michigan.
- Uddannelse: Alabama State Teachers College
- Ægtefælle: Raymond Parks
- Børn: Ingen
Rosa Parks’ tidlige liv
Rosa Louise McCauley blev født den 4. februar 1913 i Tuskegee, Alabama. Hendes mor, Leona Edwards var lærer og hendes far James McCauley var tømrer. Tidligt i Parks’ barndom flyttede de til Pine Level, lige uden for Alabamas hovedstad, Montgomery. Rosa var medlem af African Methodist Episcopal Church (AME), og hun gik i folkeskole indtil hun blev 11 år. Hver dag kunne Parks se hvordan der var forskel på sorte og hvide børn. Skolerne var raceadskilt, ligesom resten af samfundet var på den tid. Rosa vidste fra en tidlig alder, at der galt forskellige samfundsregler, alt efter ens hudfarve. Hendes forældre blev skilt to år efter Rosa’s lillebror, Sylvester blev født i 1915.
Uddannelse og familie
Rosa flyttede til Montgomery, Alabama, som 11-årig, hvor hun påbegyndte high school på Alabama State Teachers College, der kun var for sorte. Hun droppede dog ud for at vende hjem til sin familie, da hendes mor og bedstemor havde brug for hendes hjælp og omsorg. I 1932 blev Rosa gift med Raymond Parks, der var barber og medlem af The National Association for the Advancement of Colored People (NAACP.) Det var gennem Raymond, at Rosa blev involveret i NAACP’s arbejde for ligestilling og lige rettigheder for alle amerikanere. I 1933 gennemførte Rosa high school.
Borgerrettighedsbevægelsen
I 1943 blev Parks endnu mere involveret i Civil Rights Movement, da hun blev valgt til sekretær for NAACP. Som årene gik blev Rosa mere og mere optaget af at kæmpe for sortes rettigheder. Som for mange andre afroamerikanere var mordet på Emmett Till en så skelsættende begivenhed, at Parks ønske om at gøre op med samfundets raceadskillelse og racisme voksede og voksede.
Den 1. december i 1955 steg Rosa Parks ombord på en bus i Montgomery. Hun havde netop fået fri fra sit arbejde som syerske. Rosa tog plads bagerst i bussen, som det var foreskrevet i Montgomerys lov, at de sorte skulle. Men da buschaufføren bad hende om at opgive sin plads til en hvid mand (der var ikke flere ledige pladser forrest i bussen til den hvide mand), nægtede Parks at rejse sig.
Politiet blev tilkaldt, for Rosa havde brudt loven – en afroamerikaner skulle give sin plads for en hvid amerikaner, hvis der ikke var flere pladser. Hun blev derfor arresteret.
Busboykotten i Montgomery
Parks anholdelse antændte hele borgerrettighedsbevægelsen, der med det samme bakkede op om Rosas modstand mod systemet og forskelsbehandlingen. Anført af Martin Luther King Jr. indledte man den 5. december 1955 en boykot af busserne i Montgomery. Boykotten endte med at vare 381 dage. Busserne i Montgomery led store økonomiske tab, da 70 procent af deres passagere nu fandt andre veje.
Busboykotten endte den 21. december i 1956, da den amerikanske højesteret afgjorde, at Montgomerys og Alabamas love om raceadskillelse i busserne var forfatningsstridige. Rosa var blandt de første, der tog en tur i de netop integrerede busser.
Det var en kæmpe sejr for bevægelsen, og selvom der stadig var lang vej før de sorte fik fuldstændig lige rettigheder i USA, var dette et stort skridt på vejen.
Rosa Parks var godt nok ikke den første, der nægtede at opgive sin plads i en bus. I 1945 blev Irene Morgan anholdt for selv samme forseelse, og nogle måneder før Rosa Parks anholdelse, havde også Sarah Louise Taster og Claudette Covin begået samme forbrydelse. Men det var Parks lange historie som lokalaktivist der var medvirkende til, at netop hendes handling udløste de store protester. Parks blev en ikonisk figur i Borgerrettighedskampen.
Efter busboykotten
Selvom Parks’ mod gjorde hende til et symbol på bevægelsen for lige rettigheder blandt alle racer, havde det også konsekvenser for hende selv. Rosa blev fyret fra sit job, og Parks-parret begyndte at føle sig utrygge i Montgomery. De flyttede derfor til Detroit i Michigan. Der blev Rosa sekretær for John Conyers, medlem af Repræsentanternes Hus.
Parks skrev i sine sidste år en selvbiografi, og levede et meget privat liv. Hun modtog i 1999 den ærefulde Congressional Gold Medal, der er den højeste hædre der kan gives til en civilperson.
Rosa Parks døde i 2005, og hun blev den første kvinde til at blive stedt til hvile i Capitol Rotunda.
