Telefon i USA – alt om data og taletidskort på din rejse
Telefon, iPads, og dataforbrug i USA, kan blive en dyr fornøjelse, hvis du ikke er opmærksom. Her er der skyhøje minuttakster og vilde gebyrer på data, som du skal kende til, inden du tænder din smartphone i USA, og bare bruger løs. Det er de færreste, der kan nøjedes med at bruge det gratis WIFI, der fås på restauranter og hoteller, når man rejser rundt i USA. Her gennemgås de billigste og bedste alternative, så du ikke får en stor efterregning på dit dataforbrug.
Abonnement hos 3*
Den billigste løsning er ubetinget, hvis du har abonnement hos 3. Her kan du nemlig få det populære 3LikeHome, der kan bruges i hele USA. Abonnementer fungerer således, at den data du har til brug hjemme i Danmark, virker på samme måde i udlandet. Du kan ringe, sende sms & mms til andre danske numre, på samme vilkår som i Danmark. Samtidig koster det ikke ekstra at modtage et opkald, når du er i USA, hvilket det ellers gør med andre teleselskabet og taletidskort.
Du kan hermed med fordel benytte din telefon til GPS, og dermed spare på et eventuelt tilkøb af GPS, når du lejer bil. Du skal ikke tænke på, at du bruger data når du uploader billeder på de sociale medier, og det er uden omkostninger at gå på nettet på mobilen, for at booke den næste overnatning eller søge efter spisesteder.
Når er landet i USA og tænder din telefon, modtager du en sms fra 3, hvori der står, at du kan bruge din telefon uden ekstra omkostninger.
Teleselskabet 3 bruger roaming på det amerikanske selskabs at&t’s netværk, og du har derfor samme dækning, som hvis du benytter dig af et amerikanske sim-kort. Derfor vil du også være uden dækning, de steder, de amerikanske master ikke dækker. Det er altså ikke 3’s skyld.
Det kan altså hurtigt betale sig, at oprettet eller skifte abonnement til 3, hvis man skal på roadtrip i USA, og gerne vil have mindst mulig besvær og omkostninger med dataforbruget og kunne ringe og sms’e løs som derhjemme. Bare i leje af GPS, kan pengene hurtigt være tjent ind igen. Så er det bare at surfe løs!
Prepaid og taletidskort i USA
Hvis du ikke ønsker at skifte til, eller oprettet, et abonnement hos 3, er din bedste og billigste løsning at købe et sim-kort i USA.
Det er ganske uden problemer, og du går blot ind i en af telebutikkerne derovre – f.eks at&t, Verizon eller T-Mobile. Du kan også købe en amerikansk telefon med taletidskort, det har jeg gjort hos RadioShack. Men det er mere, hvis du skal ringe meget til amerikanske numre.
At få et amerikansk sim-kort tager ikke lang tid, og det kræver hverken amerikansk adresse eller noget ID. Typisk koster det omkring $60 for et 30-dages prepaid sim-kort, med 6 GB data. Så får du et nyt sim-kort, med et amerikansk nummer. Hos at&t kan du samtidig benytte de hotspots, de har rundt omkring, og en af fordelene ved et prepaid card er, at du blot tanker det på, du vil bruge. Sim-kortet beholder du bare, indtil næste gang du skal til USA, hvor du så kan tanke det op igen.
I telebutikkerne er de enormt hjælpsomme og flinke, så du kan bruge din telefon, så snart du går ud af butikken. Jeg har brugt at&t utallige gange, og det har været uden problemer alle gange.
Ved denne løsning kan du ringe til andre amerikanske numre, og stadig modtage sms’er og opkald. Du kan dog ikke ringe til Danmark, som du frit kan med et 3-abonnement. Dækningen er den samme, som hvis du bruger 3LikeHome.