Den 4. juli: Amerikanerne fejrer uafhængighedsdag

Den 4. juli i 1776 underskrev og godkendte 12 af de 13 britiske kolonier på det amerikanske kontinent, Thomas Jeffersons endelige udgave af uafhængighedserklæringen.
Egentlig var den 2. juli tiltænkt som nationaldag, men med tiden blev det altså den 4. juli. Det var nemlig den 2. juli, at den kontinentale kongres vedtog, at de 13 kolonier skulle være frie og uafhængige stater. John Adams – en af de grundlæggende fædre og senere præsident – skrev således hjem til sin kone, Abigail, at denne dag fremover ville blive fejret med prompt og pragt.
Over hele landet, samles amerikanere på denne dag, i fejringen af deres lands uafhængighed fra det britiske styre. De mødes med familie og venner, holder barbecuefester og ser fyrværkeri. De iklæder sig det amerikanske flag – der også vajer på biler, i flagstænger og på kager. Det er svært, ikke at blive grebet lidt af stemningen, selvom man ikke er amerikaner.
For det var jo ikke blot USA der blev skabt den dag i 1776. Det var samtidig også en lang række demokratiske tanker og styreformer, som hele den vestlige verden i dag har bygget landene op omkring. Rent politisk altså. For det er kun USA, der har bygget en hel identitet og nationalfølelse på tanker og ideer alene.
I Danmark fejres dagen i Rebild Bakker.
4. juli er også dødsdag
På denne dag, har USA mistet intet mindre end tre tidligere præsidenter.
50 år efter vedtagelsen af uafhængighedserklæringen, døde både Thomas Jefferson og John Adams.
Fem år senere dør USA’s femte præsident, James Monroe.
Dog fødtes der også en kommende præsident, i 1872, hvor Calvin Coolidge, USA’s 30. præsident, blev født.
Frihedsklokken
En af USA’s kendte symboler på frihed, er den revnede klokke, Liberty Bell, der har hængt i regeringsbygningen i Pennsylvania siden 1751. Revnen kom allerede ved en af de første prøveringninger, og klokken bruges derfor ikke den dag i dag, af risiko for, at den fra helt fra hinanden.
1 1847 opstod der en historie om, at klokken havde ringet den 4. juli 1776 – på USA’s fødselsdag. Der findes ingen officielle optegnelser af det, hvorfor historien må anses som en and.
Er man i Philadelphia på USA’s uafhængighedsdag (eller er man interesseret i USA’s tidlige historie), er der rig mulighed for at tage på ture rundt og opleve de historiske vingesus.
Alt imens gør resten af landet sig klar til parader, fester og nationalfølelse i højeste potens.