Valentine’s Day: Kærlighedens dag i USA

Valentine’s Day er en af USA’s allerstørste højtider. Den 14. februar fejrer man nemlig hverken en religiøs begivenhed, en politisk handling, eller en personlig bedrift. Her handler alt om én ting, der kan bringe folk sammen, uanset forskelligheder: Kærlighed. 

Valentine’s Day – oplevelser i USA

Min første valentinsdag i USA bar ikke præg af den store romantik.

Min veninde Denise og jeg var taget på vores stambar, The Alley Cat i Bakersfield, for at have en hyggelig, omend lidt fordrukken, aften. Vi fik hurtigt selskab af nogle fyre, der ikke hørte hjemme i Bakersfield. Deriblandt en tidligere NFL-spiller, der kastede sin kærlighed på Denise. Ind i en limousine med os, og videre til en privatfest. Jeg husker ikke så meget fra den fest (lidt for mange fyldte, røde plastikbægere.)

Jeg endte med at snakke med en fyr, jeg bare kaldte Minnesota (1 point for opfindsomhed), indtil Denise kom ned fra 1. salen. Hun havde kysset lidt med NFL-spilleren, men påstod, det kun var kys (og det var jo Valentines dag), hvilket man må håbe, eftersom han havde lagt $500 i hendes jakkelomme, som tak. Hun må være en god kysser. Og sådan noget sker jo -som vi siger – kun i USA.

Happy endings

Vi får megen af vores inspiration fra USA. Ikke kun politisk, men også kulturelt, socialt og personligt. Enhver, der har opholdt sig i USA ved, at amerikanerne bare kan noget. Noget med fællesskab, noget med store kærlighedserklæringer og happy endings, og noget med alt det, der ikke foregår i Washington D.C.

Hvad er det så de kan, de amerikanere? Blandt andet kan de noget med en åbenhed omkring følelser. De er varme, de er hjælpsomme og de er romantiske. Var det en dansker, der havde friet til sin kæreste på denne måde:

havde mange nok ikke brudt sig om det. Danskerne har det ikke så godt med romantik, og det at give udtryk for de store følelser. Når vi oplever det – f.eks. i USA – får det ofte prædikatet ”falsk”, ”kunstigt” og ”overfladisk”. Det tager nogle måneders ophold i USA at finde ud af, at uanset om det er kunstigt eller ej, så virker det. Man bliver bare glad, når folk omkring en giver udtryk for følelser af venskab, kærlighed og beundring.

Valentine’s Day i Danmark

Valentinsdag er ikke så udbredt i Danmark. Her synes de fleste at afstå fra denne hjerternes dag, i kampen mod det over-kommercielle greb, dagen menes at have. Der er da godt nok reklamer fra blomsterhandlerne og knaldtilbud fra restauranter og kroer, der med sprøjtemalingskraft sprayer singlernes tilværelse til med annoncer og speaks.

Resten af V-dags påmindelserne kommer fra Facebook, Google og Instagram. Amerikanske tjenester, selvsagt. På Messenger kan du sågar sende en besked indpakket i hjerter, og generelt er nettet bare smurt ind i hjerter og store fede fyldte chokolader, som man ikke får. Jeg kan praktisk talt dufte den buket røde roser i cellofan, jeg ikke modtager i år.

I USA giver man også kort, balloner og kys til ens veninder, venner, fætre, mødre – ja alle dem du elsker, hvilket forklarer, at der gives omkring 150 millioner valentinskort hvert år i USA. Og så er det egentligt lidt svært at være den store modstander af. Valentinsdag er nok en af USA’s mest populære højtider, og 62% af amerikanerne fejrer denne dag. Så hvis man synes det er kommercielt i Danmark, skal man tage et smut forbi Walmart – ja eller bare bevæge sig udenfor en dør, i Land of the Free, Home of the Brave(heart).

Valentine’s Day oprindelse

Den katolske kirke mener, at der fandtes adskillige forskellige helgener kaldet Valentine, eller Valentinus. Der var endda en pave Valentine, der dog kun sad med hatten i 40 dage tilbage i år 827. En historie går på, at Valentine var en præst, der udførte bryllupper i det skjulte, i det 3. århundrede  Kejseren havde nemlig beordret ægteskabet for ulovligt for unge mænd, der hellere skulle tilslutte sig kejserens hær.

Da kejseren opdagede Valentines unoder, beordrede han den gode præst dræbt. En anden historier hævder, at Valentine sendte sit første valentineskort til en ung kvinde, mens han sad i fængsel. Et kærlighedsbrev, han underskrev “Din Valentine.”

Uanset hvad, giver alle historierne om ham et indtryk af en helt med sympatiske og romantiske træk, og i England blev han en af de mest populære helgener i middelalderen. Og hvem han end var, blev han gjort til martyr d. 14. februar i 300-tallet.

Nogen mener, at grunden til vi fejrer valentinsdag d. 14. februar skyldes Valentines død, mens andre mener, det skyldes, at kirken besluttede at placere dagen midt i februar for at gøre den hedenske ‘Lupercalia’ kristen. Lupercalia var en frugtbarhedsfestival, der hyldede Faunus, den romerske gud for landbrug.

Lupercalia forsvandt langsomt, og valentinsdag overtog. I starten var det dog ikke forbundet med kærlighed – i middelalderen mente man i England, at dagen markerede begyndelsen på fuglenes parringssæson – og dertil var der åbenbart åbent en vej for kærlighedsdagen. Den første romantiske fejring af dagen finder vi tilbage i 1375 (eller der omkring), da Chaucer – en digter, filosof, forfatter og hofmand fra middelalderen – skrev et digt hvori han skrev; “For this was sent on Seynt Valentyne’s day / Whan every foul cometh ther to choose his mate,” og hermed opfandt den gode Chaucer måske den mærkedag, vi kender i dag.

I 1700-tallet var det blevet normalen i England at sende kærlighedsbreve til venner og elskere. Derfra spredte traditionen sig hurtigt til det nyligt selvstændige land, USA, hvor de første masseproducerede valentinskort blev opfundet i 1840 af Esther A. Howland. And, the rest is history.

Kærlighedserklæringer i USA

De fleste af jer kender historierne om en stor gestus, der skal vise den store kærlighed mellem to elskende, fra amerikanske film. De findes også i virkeligheden. Jeg modtog denne besked fra en amerikansk veninde, der spurgte på vegne af en venindes veninde: ”I was wondering if you could take a picture like this for a family friend of mine? She’s trying to get all the US states plus anywhere out of the country so she can put a collage together for her husbands Valentine’s Day gift.”

Yes, sådan er de. Og i min beundring for den slags, sluttede jeg mig naturligvis til Katies jagt på et verdensomspændende kærlighedskort til sin Clinton.

Det er svært at gisne om, hvorfor amerikanerne er så hjertelige og hvorfor de dyrker de store kærlighedserklæringer. Hvorfor Hollywood vælter i romantiske film, den ene med en vildere storyline end den anden. Hvorfor sker de her fantastiske, næsten mytiske, historier om stor kærlighed primært i USA? Måske fordi det er dét, der holder dem sammen på tværs af politiske skel. Måske er det dét, der også fascinerer os ved USA.  Kan det være fordi, vi inde bag vores facade og tilsyneladende kulde, rent faktisk ville ønske, vi var ligeså åbne og varme som amerikanerne?

Jeg står i hvert fald gerne model til et flashmob-frieri, med al dets overdådighed og kvalme.

Mens jeg skriver, har jeg netop modtaget det 21. århundrede svar på et valentinskort. En messengerbesked (ikke indpakket) fra en tidligere flamme i St. Louis. Han ville bare lige sige; “Happy Valentine’s Day, love. After one day and so many years, I miss you. I’m happy that I know you.” Se …

De kan altså noget, de amerikanere.