Valg i USA: Film & TV, der gør dig klogere
Når der er valg i USA får det altid stor bevågenhed blandt de danske medier – naturligvis især det amerikanske præsidentvalg får stor opmærksomhed. Der er utallige programserier, dokumentarer, artikler, analyser og magasiner, der belyser og analyserer de forskellige valg, prognoser og kandidater, og det er ganske oplysende for de, der nyder at nørde amerikansk politik og valgkampe. Men der er også lavet rigtig mange film gennem tiden, der alle skildre amerikanske valg og valgkampe, så man kan føle sig informeret på en, for mange, mere spiselig måde – hvor det handler mindre om deltaljer i en igangværende valgkamp og mere om dynamikken bag valget til verdens mest magtfulde embede. De film anbefaler USAmerika her, i en ikke-prioriteret liste. Filmene er en blanding af biografiske og fiktive film, og omhandler både præsidentvalg og valg generelt i USA.
Game Change (2012)
Denne film er baseret på den populære bog af samme navn. I filmen ser man stjernerne Julianne Moore, Woody Harrelson og Ed Harris. I 2008 bliver John McCain (Harris) nomineret som republikansk præsidentkandidat, men alle meningsmålerne giver sejren til Barack Obama. McCains kampagne er overbevist om, at den gamle krigshelt umuligt kan overhale Obama med en forudsigelig og “almindelig” vicepræsidentkandidat. I håbet om at ændre på dynamikken i valgkampen, vælger McCain den unge, ukendte og karismatiske guvernør fra Alaska, Sarah Palin (Moore.) Filmen er primært fortalt af McCains strateg Steve Schmidt (Harrelson), der var fortaler for Palin men senere fortrød sit valg. Game Change os et indblik i den historiske valgkamp, det intense menneskelige drama, de kritiske beslutninger truffet bag lukkede døre, og hvordan en nations ledere bliver valgt.
HBO Nordic
Swing Vote (2008)
Året er 2004, og udfaldet af det amerikanske præsidentvalg afhænger af én eneste mand: Den arbejdsløse livsnyder Bud Johnson (Kevin Costner), der intet aner om politik. Faktisk orker Bud ikke at stemme, men da hans datter stemmer i hans navn, ender hele valget på hans skuldre. Hvor langt vil kandidaterne mon gå, for at vinde den afgørende stemme? Og hvad vil Bud have til gengæld? Et komediedrama, der fortæller historien om, at hver stemme tæller – selvom det de facto ikke er sandt i alle stater i USA.
Blockbuster
Head of State (2003)
Midt i en præsidentvalgkamp styrter en en af kandidaterne ned med et fly. Partiets ledere udtænker derfor en plan, hvor man vil tabe det forestående valg. Til det skal man bruge en håbløs kandidat. Valget falder på den sorte rådmand Mays Gilliam, og han accepterer opgaven. Langsomt får Gilliam dog at få flere tilhængere med sin utraditionelle valgkamp, men er det nok til at vinde valget? Denne komediefilm er instrueret af Chris Rock, der også spiller hovedrollen.
537 Votes (2020)
Dokumentarfilm, der skildrer de politiske rænkespil, der førte til det omstridte udfald af præsidentvalget i år 2000, som var uden fortilfælde. Den kaotiske omtælling af stemmer i Florida, der førte til George W. Bushs smalle sejr, følges også.
HBO Nordic
Election (1999)
Tracy Flick (Reese Witherspoon) er stræberen, der altid scorer rene 12-taller, og som er fast besluttet på at blive elevrådsformand på Carver High. Den populære lærer, Jim McAllister (Matthew Broderick) beslutter sig for at forpurre Tracys næsten sygeligt energiske stræben og rekrutterer en modkandidat. Han havde nok ikke forestillet sig, hvor vanskeligt det ville blive at standse Tracy.
Blockbuster
Primary Colors (1998)
Bygger på en af de mest omdiskuterede bog i nyere amerikansk historie. Historien handler om den unge idealist, Henry Burton, der søger et forbillede i politik. Han er betaget af Jack Stanton (læs: Bill Clinton), en karismatisk guvernør fra Syden. Jack kæmper sammen med sin smukke hustru og sine trofaste medarbejdere for posten som demokratisk præsident. Men Henry indser snart, at Jack Stanton er en skørtejæger med en stor sexdrift. Det hele fører til en del skandaler, og det går op for Henry, at han er inddraget i et stort politisk spil. John Travolta ses i rollen som Bill Clinton – øhm Jack Stanton.
Blockbuster
Wag the Dog (1997)
14 dage før præsidentvalget havner præsidenten i en sexskandale. Hans stab bliver nødt til at finde på et eller andet, der får præsidenten til at fremstå i et bedre lys. Stanley Motss, den kendte Hollywoodproducer, finder en perfekt løsning: Det præsidenten har brug for nu, er en krig, hvor han fremstår som en helt. Satire med ikke så lidt forankring i virkeligheden – kort tid efter filmen udkom, brød Monica Lewinsky-skandalen løs. I filmen ses Hollywoodstjerner som Dustin Hoffman og Robert De Niro.
SF Anytime
The American President (1995)
I dette romantiske drama spiller Michael Douglas den amerikanske præsident, Andrew Shepherd, der er enkemand og far til en teenagedatter. Under valgkampen om genvælgelse, forelsker præsidenten sig i miljølobbyisten Sydney, men det er svært for en præsident at have et privatliv – især under en valgkamp. På dansk hedder filmen ‘Præsident på frierfødder’.
The Campaign (2012)
Mens to kandidater kæmper om et sæde i Kongressen, bliver Cam Brady, der har siddet på pladsen i fire perioder, blandet ind i en skandale, så magthaverne beslutter at indsætte den nytilkomne Marty Huggins som en brik i spillet mod ham. Det bliver den mest beskidte og morsomme politiske kamp nogensinde. Se Will Ferrell i denne komedie.
Blockbuster
Welcome to Mooseport (2004)
Tidligere USA-præsident Monroe slår sig ned i den lille by Mooseport, Maine, efter at være blevet skilt. Tilfældigvis står byen og mangler en borgmester, og Cole tilbyder sig. Han regner med at blive valgt uden modstand, men en lokal og populær vvs-mand, Handy Harrison, har også lagt billet ind på jobbet. Handys kæreste, Sally, sørger for, at der bliver rav i den ved at spille op til Cole og gøre Handy jaloux. I denne romantiske komedie ses blandt andre Gene Hackman, som eks-præsidenten.
Blockbuster
The Frontrunner (2018)
I 1987 bliver USA’s senator Gary Harts kampagne om at blive demokraternes præsidentkandidat kørt af sporet, da han bliver fanget i at have en skandaløs affære. Se Hugh Jackman i hovedrollen.
Viaplay
Recount (2008)
I 2000 var få stemmer – fra én stat, nemlig Florida – afgørende for valget af præsidenten i den frie verden. Det nødvendiggjorde en genoptælling af stemmerne og banede vejen for begrebet ”hanging chad” i amerikansk politik.
HBO Nordic
The Manchurian candidate (1962/2004)
Frank Sinatra spiller med i denne Koldkrigs thriller, der blev genskabt i 2004 med Denzel Washington. Her møder man en tidligere krigshelt fra Golfkrigen, der er opstillet til valg som vicepræsident i USA. Pludselig begynder han af få flashbacks og ubehagelige drømme og bliver samtidig kontaktet af en af sine bedste venner fra krigen, der har de samme ubehagelige drømme. Langsomt opstår en mistanke om hjernevask, og at en større sammensværgelse ligger bag.
In the Line of Fire (1993)
Frank Horrigan (Clint Eastwood) er en secret service agent, der stadig kæmper med dæmoner fra mordet på JFK. Nu prøver han at beskytte den nuværende præsident, der er på kampagnesporet, fra en farlig og tidligere CIA-agent. På dansk hedder filmen ‘Lige på kornet’.
Bob Roberts (1992)
Tim Robbins spiller hovedrollen i denne mockumentary om en ultra-konservativ, rig og folkesyngende kandidat til det amerikanske senat. Udadtil ser Bob Robert ud som den perfekte kandidat, men under overfladen gemmer der sig en svindler.
All the President’s Men (1976)
I opløbet til præsidentvalget i 1972 dækker journalisten Bob Woodward, hvad der lader til at være et mindre indbrud i det demokratiske partis hovedkvarter. Dette bliver set som en af de største politiske film, nogensinde. Se Robert Redford og Dustin Hoffman i dette biografiske drama, om historien, der endte med at blive Præsident Nixons endelige som leder af USA. Hedder på dansk ‘Alle præsidentens mænd’.
Viaplay & Blockbuster
The Ides of March (2011)
Under de sidste, hektiske dage af et omstridt primærvalg i Ohio bliver en ambitiøs pressesekretær involveret i en politisk skandale, der truer med at ødelægge hans kandidats chance for at blive præsident. Se blandt andre George Clooney og Ryan Gosling på rollelisten.
HBO Nordic
The Candidate (1972)
Bill McKay (Robert Redford) er en advokat fra Californien. Han har karisma og integritet, så det Demokratiske Parti overtaler ham til at stille på til Senatet. Man aftaler, at McKay kan klare kampagnen på egen hånd, og på egne præmisser. McKay ser ikke ud til at have en chance mod den siddende republikanske senator. Men da løbet går i gang, og McKay får flere tilhængere, ændrer aftalen sig. På dansk hedder den ‘Stem på McKay’.
Whose vote counts (2020)
Denne miniserie forklarer det amerikanske valgsystem, set udfra, hvordan og hvilke stemmer, der egentlig tæller. Hvis man nu alligevel gerne vil have lidt fakta omkring den snørklede proces.
Netflix