Veterans Day – hyldest til alle amerikanske veteraner
Veterans Day er en amerikansk helligdag, der afholdes den 11. november. Oprindeligt hed denne dag Armistice Day. På denne dag ærer man veteraner fra amerikanske millitæraktioner. Dagen her falder også sammen med Remembrance Day, der fejres i andre lande, som minde om 1. Verdenskrigs afslutning. I den 11. time, på den 11. dag, i den 11. måned af 1918 indtraf Armistice (våbenhvile) med Tyskland officielt, og krigen var slut. I 1954 besluttede man at omdøbe dagen til Veterans Day.
Veterans Day adskiller sig fra Memorial Day, der afholdes i maj. På Veterans Day hylder man alle veteraner, der har tjent under det amerikanske flag. På Memorial Day ærer man de, der er døde under millitærtjeneste. I maj er der desuden endnu en millitær helligdag – Armed Forces Day – hvor man ærer de soldater, der for nuværende er udsendt.
Den Store Krig slutter
Dag krigen over alle krige var slut, åndede verden lettet op. Den Store Krig var slut, og man håbede, at alting nu skulle blive godt. Våbenhvilen mellem de allierede og Tyskland, markerede enden, på vestfronten, af en global konflikt, der var indledt fire år tidligere, og som havde kostet millioner af liv i Europa.
Selvom våbenhvilen stoppede kampene, tog det yderligere seks måneder inden fredsforhandlingerne var helt på plads. Det var først i juni 1919, at man med Versaille-traktaken endegyldigt kunne sige, at krigen var slut. I mellemtiden fortsatte kampene i dele af det russiske empire på østfronten.
Veterans Day bliver helligdag
På den første Armistice Day, den 11. november i 1919, udsendte daværende præsident, Woodrow Wilson en besked til sine landsmænd. I denne beskrev han, hvad han mente denne dag betød for amerikanerne. Han skrev blandt andet:
“To us in America the reflections of Armistice Day will be filled with solemn pride in the heroism of those who died in the country’s service, and with gratitude for the victory, both because of the thing from which it has freed us and because of the opportunity it has given America to show her sympathy with peace and justice in the councils of nations.”
I 1938 erklærede Kongressen den 11.11 for officielt helligdag i USA, og “a day to be dedicated to the cause of world peace and to be thereafter celebrated and known as ‘Armistice Day.'”
Efter 2. Verdenskrig, foreslog krigsveteranen, Raymond Weeks, at dagen blev udvidet til også at ære de veteraner, der havde kæmpet i USA’s andre krige. Og altså ikke “blot” ære de, der var faldet under 1. Verdenskrig. Weeks stod stædigt fast i otte år, indtil hans forslag blev til lov i 1954. Raymond Weeks er i dag kendt som ‘faderen af Veterans Day’.
Fejringer rundt i USA
Veterans Day er en hellidag, og derfor holdes der lukket flere steder. Falder den 11. november i weekenden, fejrer man enten dagen om fredagen før, eller mandagen efter. Mange amerikanere har fri fra arbejde eller skole på denne dag. Alle ikke-eksistientielle regeringsapparater holder lukket. Dagen markeres med store parader i de større byer, og præsidenten placerer en krans på den ukendte soldats grav, ved en ceremoni på militærkirkegården Arlington i Washington D.C.
Da mange nationalparker i USA har rødder tilbage til millitæret, har National Park Service, der driver de amerikanske nationalparker, valgt at gøre adgangen til Grand Canyon, Mount Rushmore og Statue of Liberty gratis denne dag. Faktisk er ALLE nationalparker gratis at besøge på Veterans Day.
Veterans Day er en meget særlig dag for de fleste amerikanere. Millitærtjeneste bliver hyldet, og man takker for den tjeneste, de har gjort for deres land.
