Forstå det amerikanske midtvejsvalg

Hvad drejer det sig om, kort fortalt

Ved et midtvejsvalg stemmer amerikanerne om tusindvis af politiske poster og forskellige emner. Navnet midtvejsvalg kommer af, at man er halvvejs igennem en præsidentperiode. Det der er mest bevågenhed på, er valget til den lovgivende forsamling i USA – Kongressen. I de forskellige delstater, skal vælgerne sætte kryds ved de politikere, de mener skal føre landet videre, rent lovgivningsmæssigt.

Der er valg til Repræsentanternes Hus – hvor ALLE 435 medlemmer er på valg. En politiker, der sidder i Repræsentanternes Hus, er altså på valg hvert andet år – og derfor stort set altid “på kampagnesporet”.

Der er også valg til Kongressens andet kammer, Senatet – hvor omkring en tredjedel ud af de 100 senatorer er på valg ved hvert midtvejsvalg. Man sidder som valgt senator i 6 år, i en cyklus, der sikrer, at den pågældende politiske stemning, der præger landet, ikke rykker magtbalancen og hele den politiske sfære helt ud af kurs.

Hvad betyder Kongressen i USA?

I USA har man, ligesom i Danmark, en tredeling af magten – for at sikre, at ingen person eller gruppe løber med hele magten. I USA er Kongressen den lovgivende magt – og i grove træk det der svarer til vores Folketing. Det er her alle lovene bliver lavet – præsidenten har som udøvende magt ikke magt til at lovgive. Præsidenten underskriver lovene, og har vetoret – udover muligheden for at lave Executive Orders og være den øverstbefalende. Kort sagt: uden Kongressen kan præsidenten ikke ændre på lovgivningen i USA (men det modsatte er altså også gældende.)

I modsætning til Danmark, er den lovgivningen forsamling altså delt i to kamre i USA. Begge kamre har til huse i Capitol.

Repræsentanternes Hus

De 435 medlemmer fordeler sig forholdsvis på de 50 stater, alt efter befolkningstallet. Eksempelvis har den folkerigeste stat, Californien, 53 folkevalgte repræsentanter siddende i Huset. Alaska har kun én repræsentant, da dette er den, befolkningsmæssige, mindste stat.

Lederen af Huset er altid fra det parti, der har flertal i Huset. Denne leder kaldes for Speaker of the House. Formanden leder og åbner møderne, og er desuden den 3. i “arvefølgen” efter vicepræsidenten og præsidenten.

Ifølge den amerikanske forfatning, skal alle love, der omhandler penge – såsom skatter eller forøgelse af offentlige finanser – først høres i Huset. Det sidder, lidt skarpt sat op, så at sige på pengepungen.

Senatet

Skal have lovene (de fleste i hvert fald) igennem deres hænder, inden den sendes til underskrivelse i Det Hvide Hus.

I Senatet har de alene magten til at godkende præsidentens udnævnelser – blandt andet nye højesteretsdommere.

Det er også Senatet, der skal føre en eventuelt rigsretssag mod præsidenten, og Huset kan derfor ikke fjerne en præsident alene.

I Senatet sidder der 100 mænd og kvinder – 2 fra hver stat. Dette for at tilgodese mindre stater, der ellers ingen indflydelse ville have.

Lederen af Senatet er vicepræsidenten, der i tilfælde af stemmelighed, er tungen på vægtskålen.

Hvad stemmers der ellers om ved et midtvejsvalg?

Mange steder skal der også vælges borgmester, sherif, statsanklager, lokale politikere osv. og i adskillige stater, stemmer man også om guvernørposten (den udøvende magt i hver af delstaterne). Som altid, når der er valg i USA, er der også forskellige lovforlag på stemmeseddel – det kan handle om adgangen til marihuana eller andet lovgivning, der er tildelt de enkelte stater.

Det er ofte sådan, at det parti, der sidder på præsidentposten, bliver “straffet” ved det efterfølgende midtvejsvalg.  Det politiske tovtrækkeri er altså stort set altid i gang i USA, og hvis et parti bestrider præsidentposten og har flertallet i Kongressen, er det med at få gennemført lovgiving mens kan kan.

Som altid i USA, er stemmeprocenten meget lav – nogle gange under 40% til midtvejsvalget. Når der ikke er valg til præsidentposten, daler interessen for at stemme.