Rufus Gifford til danskerne: »I har noget helt særligt«

Et fremragende foredrag i ODEON, med USAs tidligere ambassadør, Rufus Gifford. Læs her et grundigt sammendrag fra foredraget, hvor Rufus blandt andet beskrev hvordan han blev ambassadør, hvad han syntes og synes om Danmark, hvad hans fremtidsplaner indebærer, og ikke mindst, hvorfor Trumps præsidentskab efterlader plads til håb.

Foredrag i ODEON arrangeret af Tikko

Rufus Gifford mødte fynboerne i det nyopførte, og utroligt flotte, ODEON – der ligger midt i Odense centrum. Det var Rufus’ sidste foredrag – for denne gang – i en Danmarksturné arrangeret af Tikko. Rufus Gifford har svært ved at undvære Danmark – og her blot seks måneder efter han sagde farvel til landet, var han altså tilbage, for at fortælle om sine oplevelser som den amerikanske ambassadør, i foredraget, som blev kaldt: I Was The Ambassador. 

Rent logistisk gik det som smurt. ODEON lagde smukke rammer til arrangementet, Gifford storleverede på indholdssiden, og Tikko havde stykket et arrangement sammen, der simpelthen forløb upåklageligt.

Får du selv lyst til at opleve Rufus Gifford, har Tikko arrangeret en ny række foredrag rundt i landet, med den populære amerikaner, her i efteråret. Køb din billet her.

Den første tid som ambassadør

Rufus Gifford havde ikke lige regnet med, at hans chef, Barack Obama, ville udnævne ham til ambassadør.

Efter Obamas genvalgssejr i 2012, håbede Gifford, at Obama ville gøre ham til Deputy Chief of Staff. Rufus havde fungeret som finansdirektør på præsidentens valgkampagne, og var en tro følgesvend og ven af Obama.

Tre uger efter valgsejren får han at vide, at Obama har andre planer med ham. Han skal nemlig være ambassadør i Danmark. Men Rufus havde det bedst i kulissen, og han anede intet om at være frontfigur og repræsentant for sit land, som ambassadør.

Her kom det amerikanske politiske system dog den kommende ambassadør til gode. Efter at være blevet udpeget af præsidenten, skal ambassadører nemlig godkendes af Kongressen. Det blev Rufus Gifford først ni måneder senere – ni måneder, som ham brugte på intensivt at forberede sig på sit nye land, og på sin nye rolle som ambassadør. Rufus joker selv med den video, der blev lavet inden han rejste til Danmark, fordi han selv mener, den viser, at han ikke anede hvad han gik ind til, og hvilket land han skulle til:

Rufus Giffords første indblik i Danmark

Gifford fortæller videre, at han vidste, at Danmark er en nær allieret og god ven af USA. Men ikke så meget mere. Her tyede han til sine, og amerikanernes, stereotyper omkring danskerne, der blandt andet inkluderede:

• Vikinger
• Lego
• H.C. Andersen
• Cykling
• Smukke blonde mennesker
• Selfie-gate (Helle Thorning, der tog selfie med Obama)
• Vindmøller
• Tulipaner og træsko (amerikanerne tror ofte, at Danmark og Holland er det samme).

Rufus Gifford ville dog vide, hvad en dansker helt præcis er. Han begyndte at studere os. Han tog på besøg i danske hjem, spiste påske- og julefrokost og lærte om vores kultur. Herefter laver Gifford en genistreg, og viser, at han nu virkelig forstår danskerne: han begynder at snakke om os og rose os.

Hvad er en dansker og dansk kultur?

• Hygge – Gifford fortæller, at der findes ‘Hygge’-butikker og en helt bevægelse i USA, selvom amerikanerne ikke helt forstår det. Rufus elsker vores levende lys, tæpper og fællesskab i vores søgen efter det perfekte øjeblik.
• Janteloven – Rufus Gifford er fortaler for Janteloven, af den simple årsag, at den gør, at vi er det mest ligestillede land, pga. personlig ydmyghed. I vores professionelle karriere, burde vi sparke den af h…… til, men Rufus mener altså, at Janteloven er en af de ting, der gør os til noget helt særligt.

Maybe if America had a bit more Jantelov we wouldn’t have elected Donald Trump as President

• Balance mellem arbejde og fritid. Vi arbejder for at have leve, vi lever ikke for at arbejde.
• Danske værdier, blandt andet vores grønne omstilling.
• Traditioner – noget som amerikanerne ikke har, såsom julefrokost, se Dronningens nytårstale sammen og Sankt Hans.
• Fælleskab
• Smørrebrød

Rufus Gifford er stor fortaler for, at man lærer (eller i hvert fald forsøger at lære) sproget og deltager i de danske traditioner, for at oprigtig forstå landet og dets beboer. Som ambassadør var det vigtigt for Rufus Gifford at udbrede det amerikanske budskab, at skabe bedre relationer og fjerne de fordomme/stereotyper, som VI danskere har omkring amerikanerne.

Noget af det, som han har hørt danskere sige om amerikanere er:

• Cowboys – men de eksisterer altså kun i begrænset omfang i få stater.
• Våben – han har selv aldrig haft et våben
• Hjemløshed
• Overvægt
• Iværksætteri
• Trump

Det Gifford rigtig gerne vil have er, at man husker på hvor enormt et land det er, og hvor stor forskel der er på de 50 delstater. Selvom stereotyperne er rigtige, skal vi huske på diversitet og kompleksiteten i USA.

For at få nedbrudt stereotyperne og give os større indsigt i hvordan vi er som mennesker, tog han Barack Obamas råd:

Just be yourself. Go tell your story

Det er uden tvivl derfor, danskerne holder så meget af Rufus. Han er nærværende, ægte og oprigtig. Vi fik et indblik i hans privatliv, og hvordan det var at være ambassadør. Han blev allemandseje.

Rufus Gifford om Trump: Der er håb og lys forude

Der er ingen tvivl om, at Gifford var rystet, overrasket, vred og ked af det, da Donald Trump vandt valget i november 2016. Der er heller ingen tvivl om, at han ikke bryder sig om præsidenten overhovedet. En af de helt store udfordringer for USA er, ifølge Rufus, at der er en enorm stor mistillid til det amerikanske system og dets institutioner, en mistro så stor, at man endte med at få den mindst egnede præsident man kunne forestille sig.

Selvom Rufus fandt trøst i Obamas afskedstale og i hans Yes we can. Yes we did, er han oplevelse af Donald Trump som præsident endnu værre end han havde frygtet. Men i sidste ende er han håbefuld, og nævner flere gange Winston Churchill, der engang sagde:

Americans will always do the right thing – after exhausting all the alternatives

Amerika skal altså nok hele, og der er masser af håb forude. Noget af det første, der skal kigges på er dog det enorme skel, der er i befolkningen. Det er et ægte skel, og noget man er nødt til at addressere.

Men hvorfor er Rufus Gifford, en stor modstander af Donald Trump, og alt hvad han står for, så stadig håbefuld? Det er han fordi, det amerikanske system består af tre separate grene – en tredeling af magten (præcis som i Danmark). I USA holder de tre statsmagter dog hinanden i skak i et system der kaldes Checks and Balances. Systemet er lavet for, at ingen af de tre grene kan løbe med magten, og noget de Founding Fathers lagde stor vægt på: de ville for alt i verden undgå et nyt kongedømme eller diktatur, som de var flygtet fra under den britiske konge.

Her er nogle eksempler på, hvordan Trumps ideer og handlinger er blevet stoppet af dette system:

1. Indrejseforbud: Trump ville forhindre indrejse for syv specifikke lande (muslimske). Det mener Gifford er uamerikansk, amorals og historieløst. Folket gik imod i hobetal, og retten gik herefter efter ind i sagen og afgjorde, at det var imod den amerikanske forfatning (en ret og opgave, der pålægger den dømmende magt i USA). Her fungerer systemet som det er meningen.

2. Afskaffelsen af ObamaCare: Folket protesterer igen – og selvom ObamaCare ikke er optimal, og der er rigeligt med plads til forbedringer, ville folket altså hellere beholde og ratificere loven, end afskaffe den. I det øjeblik er de folkevalgte i Kongressen nødt til at handle. De vil gerne genvælges, og må derfor tænke mere på deres vælgere i deres respektive stater, end på hvad deres partifælle-præsident ønsker. Republikanske kongresmedlemer gennemfører derfor ikke en lovændring, der skulle afskaffe ObamaCare. Systemet virker igen efter hensigt.

3. Parisaftalen: Trump trækker USA ud af klimaaftalen. Det er han i sin gode ret til. Det her er ikke en del af Checks and Balances, men illustrerer på fin vis, de begrænsninger, som folket kan sætte på Washington og præsidenten. Kort tid efter meddelte borgmestre, guvernører, virksomheder og privatpersoner nemlig, at de ville overholde Parisaftalen. Ja faktisk ville de give den et nyk opad, og overgå de mål, der var sat. Folket og delstater har måske bidraget endnu mere til den grønne omstilling, netop fordi Trump trak USA ud af klimaaftalen: Man blev simpelthen mere motiveret af præsidentens afstandstagen til klimaaftalen.

4. Ruslandsforbindelsen: Putin søgte at hjælpe Trump til at blive præsident, men ingen ved, om det egentlig lykkedes for Rusland for at påvirke valget. Efterfølgende bliver FBI-direktøren James Comey fyret, angiveligt fordi han var i gang med at undersøge Trumps forhold til netop Rusland og Putin. Det kan ses om obstruction of justice – som er en bevidst forsøg på at forhindre undersøgelser og rettergange. Trump er ikke anklaget for at have blandet sig i undersøgelserne – og nu er der en uvildig undersøger, Robert Mueller, der kigger på sagen. Har Trump forhindret undersøgelser, kan han komme for en rigsretsdomstol. Men det er nu engang MEGET langt ude i fremtiden, og ren ønsketænkning fra Trump-modstandere.

Rufus Giffords modsvar til Trump

Rufus Gifford er altså ret håbefuld og optimistisk for sit hjemland, netop fordi det amerikanske system fungerer som det skal. Noget, systemet dog ikke kan forhindre er, ufattelige tweets, latterlige udtalelser, eller, vigtigst af alt, hvis Trump starter en krig. Han er øverstbefalende for de væbnede styrker, og kan de facto uden Kongressen gå i krig. Men det er altså ren spekulation.

Ingen der gik fra ODEON var i tvivl om, at Rufus ikke bryder sig om Trump. Han viser sjove klip og forsider med Trump, der latterliggør ham – og hele salen griner da også med.

Alt det, som Gifford har fortalt om, med hensyn til det amerikanske system, har også gjort, at det har motiveret mange til at gå ind i politik. Præcis ligesom delstaterne blev motiveret af Trumps modstand mod Parisaftalen, er rekordmange amerikanere blevet motiveret af Trumps præsidentskab. På den ene eller anden måde.

En af dem, er naturligvis Rufus Gifford. Han fortæller, at han stiller op til Kongressen for sin hjemstat, Massachusetts. Og han har det bare. Karismaen, evnen til at holde taler, evnen til at tale med og ikke til folk, og en masse på hjerte. Man kan mærke, at Rufus Gifford elsker sit land, og at han vil gøre alt for at forbedre og bidrage til det. Der findes ikke mange danskere, der ikke gerne så ham tilbage i Danmark – lad os håbe for ham, at amerikanerne kan se hans potentiale på samme måde.

Amerikanerne er fired up og “endelig” bliver der diskuteret politik overalt. Der er jo intet der er så skidt, at det ikke er godt for noget, og i sidste ende vælger amerikanerne jo det rigtige, efter de har udtømte alle andre muligheder.

Selfie med Rufus, bog og afslutning

Hele det fantastiske foredrag afsluttes af en sprøgerunde, hvor gæsterne kan få muligheden for at stille spørgsmål til taleren. Han svarer høfligt, engageret og levende – han er den fødte politiker.

Efterfølgende fik vi muligheden for at få ham til at signere sin bog (skrevet af Stephanie Surrugue) – som i øvrigt klart kan abefales. Du kan købe den her*