Gigantiske ‘Muffler Men’ rundt om i USA

Giganter findes spredt ud over USA. To-etagers høje glasfiber-Muffler Men (lydlæmpermænd) står foran restauranter, mekanikere, og shops for at lokke de forbikørende forbi. Et ‘Only in America’ kendetegn – som de fleste bliver fascineret af, når de kører forbi en Muffler Man.

Historien bag Muffler Men

Tilbage i 1962 besluttede en bådebygger i Californien at afprøve en ny form for markedsføring, og gøre brug af sine evner indenfor glasfiber. Dette var i tiden inden det store motorvejsnet var på plads, og de fleste trafikanter benyttede de to-bane highways. Ved at placere en kæmpe figur foran forretningen ved highways’ene, var man derfor sikker på at opnår maksimal opmærksomhed.

Flickr/Vinny Gragg

Firmaet, der producerede de 6 meter høje figurer, hed International Fiberglass og lå i Venice, Californien. Eftersigende skabte en af de første lyddæmpermænd en så voldsomt stigning hos ejeren af en tankstation, at ordene hurtigt væltede ind hos International Fiberglass, der i løbet af 60’erne og 70’erne solgte op mod 2000 Muffler Men. I dag eksisterer der blot omkring 200 glasfiberfigurer på de amerikanske higways. Resten er opkøbt af private, eller gået i forfald, og kasseret. Da International Fiberglass lukkede forretningen i midten af 1970’erne, blev støbeformene til Muffler Men destrueret. Forretningen måtte dreje nøglen om, da oliekrisen i 1973 forårsagede enorme stigninger i glasfiberproduktionen. Samtidig gjorde det nye vejnet i USA det svært for de mange små tankstationer, cafeér og butikker at tiltrække besøgende.

Den oprindelige Muffler Man var en skovhugger for en restaurant i Flagstaff, Arizona. Senere kom også høvdinger, cowboys, ‘dudes’ (almindelig mænd) og kvinder. Den første skovhugger havde sin ene hånd vendt opad, den anden vendt nedad, så han kunne holde en gigantisk økse. Da ‘dude’-versionen kom frem stod de ofte med samme håndstilling, for at kunne holde en “muffler” – lyddæmper – foran mekanikerne – heraf navnet Muffler Men, på dansk altså lyddæmpermænd.

Flickr/Alex Teitelbaum

Som motorvejsnettet blomstrede, faldt lyddæmpermændenes effektivitet, i takt med, at flere og flere mindre butikker og forretninger måtte lukke eller flytte. I dag står de fleste af de overlevende Muffler Men stadig foran en restaurant eller lokal butik – og i dag er de et velkendt ikon fra road trips i USA – blandt andet på Route 66. Giganterne har gennemgået en renaissance , og stort set hver stat har mindst en Muffler Man. Enkelte indgår i private samlinger, nogle er skolemaskotter, men de fleste fungerer altså stadig som turistattraktion.

Nogle af de mest ikoniske Muffler Men

1. Chicken Boy
Flickr/Joe

Selvfølgelig bør en skovhugger med et kyllinghoved komme først. Skovhuggeren blev købt af en ejer af en kyllingrestaurant, hvorefter han fik den modificeres, så den passede til restaurantens tema. Chicken Boy blev et Route 66-ikon, men selvom gladfiberfigurer lever for evigt, gør det samme sig ikke gældende for mennesker: i 1984 døde ejeren, og Chicken Boys fremtid hang i en tynd tråd. Efter at have været i privat opbevaring i over 20 år, hjalp en lokal indsamling til at bringe Chicken Boy tilbage som vejsideattraktion, og han kan i dag opleves på 5558 North Figueroa, Los Angeles i Californien.

2. Gemini Giant
Flickr/xave

Chicken Boy er Route 66’s repræsentant på vestkysten, men i den østlige del af ruten, er det den berømte Gemini Giant, der troner. Kort efter start på Route 66 i Chicago, vil du støde på denne vidunderlige gigant i Wilmington, Illinois.

Gemini Gigant står foran drive-in restauranten Launching Pad, og fik sit navn og udseende efter rumprogrammet Gemini, der blomstrede i 1960’erne. Gemini Gigant er uden tvivl den mest fotograferede Muffler Man. Den 438 pund tunge figur blev erhvervet i 1960 til den nette sum af $3.500, hvorefter han blev udstyret med raket og hjelm, og restaurantens navn (der skiftede i samme ombæring) Launching Pad. Både restauranten og Gemini Gigant er indlemmet som et Route 66 landemærke.

3. Tall Paul Bunyan
Flickr/Don Harder

Hvad sker der med en Muffler Man, når han går på pension fra reklamebrancen? Så går de ind i underholdningsbranchen. Førhen stod Tall Paul Bunyan foran Bunyan’s Hot Dogs i Cicero ved Chicago, hvor han lokkede kunderne ind for at smage nogle af de bedste hog dogs, man kunne få. Desværre, som så mange andre steder langs Route 66, måtte Bunyan’s lukke. Tall Paul står dog stadig langs Route 66 i Atlanta, Illinois.

4. Nitro Girl
Flickr/magarell

Der findes som sagt også kvindelig glasfibergiganter. Du finder Nitro Girl i Blackwood, New Jersey, hvor hun siden 1964 har stået letpåklædt og solgt dæk. I 2007 fik hun en total makeover, og står nu i rent patriotisk kostume, der leder tankerne hen på Super Girl / Wonder Woman. Samtidig fik hun også sit nutidige navn, Nitro Girl.

5. La Salsa Man
Flickr/sharyn morrow

Muffler-mændene kan også fungerer som kommercielle kamelæoner. La Salsa Man er en sådan omskiftelig Muffler Man. Før han fik sit mexikanske ydre, var han en “almindelig” hvid amerikansk mandsperson, der repræsenterede en hamburgerrestaurant i Malibu, Californien. Da restauranten skiftede tema, fik figuren spraymalet sin hud mørkere, et overskæg og et nyt outfit, så han passede til det mexikanske tema. Den hamburger, som han førhen holdte i sine muffler-vendte hænder, blev splittet i to dele, der blev til hans sombrero og hans bakke.

Amerikansk kulturarv

Der findes en del Paul Bunyan-figurer, men det er ikke alle, der har været lige begejstret for skovhuggeren. Nogle steder er han blevet forklædt som pirat, viking eller julemand, andre steder har man lavet en patriot ud af ham, med det amerikanske flag i hænderne. Tilbage i 1960’erne lavede man også dino’er til Sinclair Oil, hvis logo er den grønne dinosaur.

Flickr/arbyreed

Uanset hvad, er de høje og besynderlige Muffler men indlemmet i den amerikanske kulturarv. Lad bare jagten på de særprægede og ærke-amerikanske figurer sætte ind. Et billede med en Muffler Man hører sig bare til, hvis man er på road trip i USA.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs også

Back to top button