Must-see vejsideattraktioner i Wyoming

Hvis man er på roadtrip i Wyoming, er der rigeligt med vejsideattraktioner, som man bør se. Vejside attraktioner er sjove små tilføjelser til en ellers planlagt rejseplan. Det er ikke nødvendigt at planlægge hvilke attraktioner man vil se, der er nemlig masser i Wyoming. Men her kommer alligevel en liste med forskelligartet stop, som kan begejstre de fleste, og er på manges bucket list over ‘ting at se i Wyoming’. Her er træ i en klippe, et hus bygget af dinosaurknogler og en masse jackalopes. God fornøjelse!

Tidligere verdens største jackalope

100-198 S 3rd St, Douglas

En jackalope er et mytisk væsen, gjort populær gennem folklore. Et sådan dyr er en kanin med antelope-horn. I Douglas finder man den selvudnævnte hovedstad for disse væsener, På Jackalope Square finder man denne 2,4 meter høje skulptur. Senere har byen taget det et skridt videre, med opførelsen af yderligere jackalope-figurer – herunder den nye verdens største jackalope.

Fossil Cabin i Wyoming

US Highway 30, Medicine Bow

Wikimedia Commons

Er ungerne (eller du selv) vild med arkæologi og dinosaurer? Så er denne hytte med sikkerhed et hit. Her har man nemlig sammensat intet mindre end 5,796 dinosaurknogler. Hytten stod færdig i 1933, og blev bygget af Boylan-familien. De brugte knogler fra den nærtliggende Como Bluff, der i dag er kendt som dinosaurkirkegården. I 1983 døbte Robert Ripley hytten for ‘den ældste i verden’. Et skilt med “BELIEVE IT OR NOT” (tro det eller ej, red.) står stadig ude foran. Hytten er i dag både privat bolig og museum.

Lonely Big Boy Statue

N. Fork Hwy, Wapiti

Wyoming
Flickr/Tracey B. Jenkins

Big Boy-statuer er populære glasfiberfigurer, der er maskotter for en restaurantkæde af samme navn. Normalt står Big Boy-figurerne tæt ved restauranten, men ikke denne. Det er dét, der gør den særlig. Den står simpelthen midt i ingenting. Den blev opført i 2013, og kan ses på strækningen mellem Cody og Yellowstone.

Smith Mansion

2891-, 2903 N Fork Hwy, Cody

Wyoming
Flickr/Jimmy D.

Det er Francis Lee Smith, der står bag Smith Mansion. 12 år tog det ham at bygge denne femetagers særlige bygningen, med sine bare hænder. Det kostede ham blod, sved, tårer og ægteskabet. Træhuset er et miskmask af trapper, balkoner og værelser – og man finder det tæt på Yellowstone. Måske Francis spøger her? Han døde desværre ved et fald fra en balkon, da han arbejdede på huset, tilbage i 1992. Han blev 48 år. I dag er det privatejet, men kan ses fra vejen.

Interstate 80, Exit 68, Little America

På stort set hele I-80 i Wyoming, ser man vejskilte med reklamer for billige is ved Little America Travel Center. Så det kan man jo lige så godt gøre, når der nu er SÅ mange reklameskilte. Udover lækre, billige is har Little America også en Sinclair Dinosaur, en legeplads med en buffalo-statue, en købmand og en grillrestaurant.

Tree Rock i Wyoming

Interstate 80, Buford

På I-80 finder man også dette mystiske træ, der vokser ud af en klippe. Det blev først opdaget i 1860’erne af jernbanearbejdere, der var i gang med at lægge sporene til Union Pacific. Man ved ikke, hvor længe træet har været der – men denne sort kan leve i 2,000 år.

Giant Parade Rifle

1131 12th St, Cody

Cody er oplagt, hvis man leder efter nogle våbenrelaterede vejside attraktioner. Man kan kigge forbi Dug Up Gun Museum for at se vintage-våben, man kan opleve en genskabelse af gade-dueller foran Buffalo Bill’s Irma Hotel, og man kan se denne kæmpe riffel, der er en kopi af Buffalo Bills Winchester. Riflen er på toppen af en forretning, og den blev lavet i 1976.

210 Monument Rd, Buford

Wyoming
Wikimedia Commons

Dette monument blev allerede opført i 1881, til ære for de mænd, der havde fået opført den transkontinentale jernbane. Den lyserøde granit pyramide lå ved jernbanen, og man opfordrede passagerne til at stige af for at beundre pyramiden, mens man skiftede motorerne. Efter Union Pacific gik konkurs blev skinnerne fjernet, og monumentet ligger nu væk fra jernbane og motorveje. Ames-brødrene endte med et flakket ry, skandaler og korruption. Ligesom deres ry og karriere gik pyramide i forfald.

Mel Gould’s Buryville

3558 I-80 Service Rd, Cheyenne

Mel Gould er en selvlært opfinder, der har fyldt sin ejendom med skøre og unikke ting. Her er en kæmpe karussel, en vind-skulptur, der giver strøm til ejendommen, og metalbjørne og -giraffer. Hvis Mel Gould er der, giver han en gratis rundvisning.

Abraham Lincoln Memorial Monument i Wyoming

136 US Frst Service Rd 705 A, Laramie

Wikimedia Commons

Wyomings Abraham Lincoln Memorial Monument blev først vist frem i 1959, som fejring af præsidentens 150 års fødselsdag. Det stod på Sherman Summit – det højeste punkt på Lincoln Highway. Senere blev monumentet flyttet til dets nuværende sted på Interstate 80.Monumentet er en kæmpe bronzefigur af den legendariske præsident.

PhinDeli Town Buford: Den mindste by i USA

2 Sammons Ln, Buford

Buford er den mindste by i hele USA. Befolkningstal: 1. Eller faktisk er det 0. Måske hedder den ikke Buford længere, men PhinDeli Town. Buford blev grundlagt i 1866 med den første transkontinentale jernbane. På et tidspunkt boede her 2,000 mennesker. I 1980 boede her blot syv, inklusiv den nuværende beboer, Don Sammons. Don købte senere byen, og var den eneste beboer. I 2012 købte forretningsmanden, Phạm Đình Nguyen, byen for $900.000 – uden dog at flytte dertil.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs også

Back to top button