Hjemsøgte og historiske hoteller i USA

Historic Hotels of America er et officielt program, der sørger for at bevare og hylde USA’s mest historiske overnatningssteder. Programmet har optaget flere end 300 ejendomme – der alle har været trofaste mod autenciteten og den arkitektoniske integritet. For at blive optaget som et historisk hotel, skal et overnatningssted have historisk betydning, være ældre end 50 år og være registreret som et landemærke eller på den nationale liste over historiske steder. Nogle af de hoteller er selvfølgelig hjemsøgte, og dem har vi samlet på denne liste. Så hvis man er til gode spøgelseshistorier, kan man overveje en uhyggelig overnatning på et hotel, der er hjemsøgt og historisk. 

The Stanley Hotel i Estes Park, Colorado

Hotel
Wikimedia Commons

En sand verdensstjerne – dette er nemlig hotellet, som Stephen King brugte som inspiration, da han skrev sin ikoniske bog, The Shining (Ondskabens hotel). Hotellet fra 1909 tilbyder adskillige former for spøgelsesture, og gæster kan besøge den uhyggelige tunnel, der løber under hotellet. Det siges, at hotellets oprindelige ejer, F.O. Stanley og dennes kone hjemsøger hotellet. Spøgelsesparret er iklædt formelt tøj, og hendes klaver spiller ind imellem af sig selv.

Concord’s Colonial Inn i Concord, Massachusetts

Dette hotel stammer fra 1716. Under Uafhængighedskrigen var det et hospital, og der er fyldt med historie her! Det mest eftertragtede værelse er nummer 424. Det var operationsstue for Dr. James, under Revolutionen. Gæster har rapporteret mærkelig aktivitet her.

Admiral Fell Inn i Baltimore, Maryland

Fra 1770. Her har gæster fortalt, at de har set svævende sømænd, der banker på deres dør. En af hotel-manager har også fortalt, at han har hørt festlyde, efter hotellet var blevet evakueret under en orkan. Oprindeligt var dette et teater og overnatningsted, hvor sømænd og immigranter frekventerede.

The Red Lion Inn i Stockbridge, Massachusetts

Denne inn stammer fra 1773, og det er en af spøgelsesjægeres favoritter. Det skulle især være fjerde salen, der er hjemsøgt. Blandt andet spøger en ung pige med blomster og en mand med høj hat. Gæster er vågnet op ved følelsen af, at nogen kigger på dem, banken, kulde og elektriske forstyrrelser. Værelse 301 er vist mest hjemsøgt.

Hanover Inn Dartmouth i Hanover, New Hampshire

Dartmouth College er et af USA’s ældste, og helt tilbage fra 1769. En af de mange spøgelseshistorier går på fortællingen om de ni broderskabsdrenge, der døde i 1934, efter en kvælstofulykke mens de sov. Efterfølgende har folk oplevet de ni unge mænds spøgelser feste. Men også Inn’en har spøgelseshistorier. Blandt andet mener man, at Theodore Geisel – bedre kendt som Dr. Seuss – spøger her. Han blev færdig på skolen i 1925.

Boston Omni Parker House Hotel i Boston, Massachusetts

Hotellet fra 1855 siges at være hjemsøgt af grundlæggeren, Harvey Parker. Han er et venligt spøgelse, der spørger ind til gæsternes ve og vel.

The Sagamore i Bolton Landing, New York

Hotellet her åbnede i 1883, som sommeresidens for de velhavende. Spøgelseshistorierne her går på en gråhåret damen, der er iført en blå polkaprikket kjole.

1886 Crescent Hotel & Spa i Eureka Springs, Arkansas

Det skorter ikke på spøgelseshistorier her, og de ansatte har et væld af fortælinger. Hotellet er for eksempel hjemsøgt af Theodora, der var patient på Baker’s Cancer Curing Hospital i 1930’erne, og en dame i viktoriansk natkjole der står forenden af sengen på værelse 3500.

Hotel Monteleone i New Orleans, Louisiana

Hotellet her er fra 1886. Rygtet siger, at det blandt andet er en tjenestepige “Mrs. Clean”, der spøger hotellet. Spøgelsesjægere har engang spurgt spøgelset, om hvorfor hun blev hængende. Svaret var, at hun ryddede op, for at sørge for en høj standard. En gæst har også set en nøgen mandeskikkelse, der kun er iklædt en fjermaske. Andre har hørt en jazzsanger om natten, og nogen har oplevet et mystisk barn, der forsvinder, når man kigger det ind i øjnene. Flere har også set en mand, der arbejder på et bornholmer-ur i lobbyen, selvom ingen har bedt ham om det. Hotellet her rummer også en af de bedste og ældste barer i New Orleans.

Jekyll Island Club Resort i Jekyll Island, Georgia

Her spøger en piccolo fra 1920’erne. Han går meget op i at levere ny-pressede jakkesæt til brudegomme. Man ser mest piccolo-spøgelset op anden sal, hvor han banker på døren og tilbyder sin service, også til gæster, der ikke har behov for hans hjælp. Der har også været fortællinger om en Samuel Spencers spøgelse. Samuel døde under mystiske omstændigheder, og man siger, at han hjemsøger sit tidligere værelse i de tidlige morgentimer. Her drikker han kaffe og læser dagens avis. Ydermere spøger Eddie Gould og Hans bedstemor. Eddie døde under en tragisk jagtulykke i forvindelse med en tur, arrangeret af hotellet.

Green Park Inn i Blowing Rock, North Carolina

Dette hotel fra 1891 har en ‘spøgelses-gæstebog’, hvor gæster kan rapportere om deres uhyggelige oplevelser. De siges, at især værelse 318 er hjemsøgt, af Laura Green, der døde i dette værelse. Laura var datter af inn’ens grundlæggere, og hun blev forladt ved alteret. Det siges, at hun og hendes forlovede kan ses på tredje sal.

Union Station Hotel Nashville i Nashville, Tennessee

Dette hotel fra 1900 er et ikonisk Nashville-landemærke. Oprindeligt var dette nemlig byens togstation. Men det er ikke kun i form af den bevarede arkitektur, at gæster genopleve den historiske bygning. Hotellet har nemlig et spøgelse, der hedder Abigail. Historien fortæller, at den unge Abigail sagde farvel til sin soldater-kæreste på togstation, under Anden Verdenskrig. Da hun ankom for at hente ham, fandt hun ud af, at han var blevet dræbt i tjeneste. Abigail blev så ulykkelig, at hun kastede sig ud foran et tog. Den hjerteknuste sjæl spøger stadig, i jagt på sin store kærlighed. Værelse 711 hedder ‘Abigail Room’.

The Pfister Hotel i Milwaukee, Wisconsin

Fra 1893. Adskillige berømtheder og atleter har set den tidligere ejer, Charles Pfister spøge her. Han vil gerne sørge for, at hotellet stadig lever op til den høje standard det havde, dengang han drev det.

The Queen Anne Hotel i San Francisco, Californien

Dette charmerende hotel var tidligere kendt som Miss Mary Lake’s School For Girls. Hotellet ligger i det smukke Pacific Heights-kvarter, og man siger at det hjemsøges af pigeskolens strenge forstanderinde, der i sin tid måtte se skolen solgt mod sin vilje. Som straf blev hun hængende på skolen, og hendes spøgelse render derfor stadig rundt på gangene i det victorianske overnatningssted.

Moana Surfrider, A Westin Resort & Spa i Honolulu, Hawaii

Hotellet blev bygget i 1901. Fire år efter tog Jane Standfords (medstifter af Standford University) avisoverskrifter. Jane var på ferie i Hawaii, da hun blev forgiftet og døde på Moana. Gæster har set hendes spøgelse gå rundt på gangene og lede efter sit værelse.

Omni Mount Washington Resort i Bretton Woods, New Hampshire

Caroline Foster boede længe her, da hendes mand, Jospeh Stickney opførte det flotte resort til hende i 1902. Caroline blev kendt som ‘Prinsesse Caroline’, og hendes spøgelse ses jævnligt iklædt en viktoriansk kjole. Nogle har set Caroline sidde på kanten af sengen, i værelse 314.

The Seelbach Hilton Louisville i Louisville, Kentucky

Seelbach blev bygget i 1905. Legenden siger, at to år efter, havde et ungt elskende par planlagt at blive gift her. Gommen døde på vej til sit bryllup. I ren fortvivlelse, kastede bruden sig i et elevatorskakt, og faldt ti etager ned mod den visse død. Bruden hjemsøger stadig gangene her.

Historic Boone Tavern Hotel i Berea, Kentucky

Det historiske Boone Tavern Hotel blev opført i 1909. Mange flokkes hertil, på grund af den tre-dages spøgelsestur, man kan tage på. I kælderen kan man nogle gange høre en dreng ved navn Timmy, og gæster har fortalt, at der er aftegninger efter en dreng på deres fotografier.

The Omni Grove Park Inn i Asheville, North Carolina

Her på hotellet (1913) spøger den lyserøde dame. Hun er navngivet således, fordi hun ses i en lyserød kjole. Man mener, at den lyserøde dame var gæst på værelse 545 i 1920’erne. Enten hoppede hun selv, ellers blev hun skubbet i døden fra femte sal.

La Fonda i Santa Fe, New Mexico

Dommeren John P. Slough blev skuddræbt i hotellets lobby i 1867. Han er der stadig. Man siger også, at en mismodig forretningsmand, der hoppede i hotellets brønd efter at have tabt et spil kort, spøger åbenbart ved at dukke frem af springvandet.

The Emily Morgan San Antonio – a DoubleTree by Hilton Hotel i San Antonio, Texas

I dag er dette kendt som ‘Alamos officielle hotel’. Tidligere har der været lighus og psykiatrisk hospital. Så her er der virkelig lagt op til spøgelser og uhygge. Her er der uforklarlige lyde og en følelse af, at nogen rører ved en …

Francis Marion Hotel i Charleston, South Carolina

Hotellet er fra 1924, og har historier om klaprende vinduer og et mandligt spøgelse. I 1930’erne besøgte Ned Cohen sin sydstats-kæreste I Charleston. Man ved ikke hvad der skete, men han endte med at ligge død på King Street.

Hawthorne Hotel i Salem, Massachusetts

Hele byen her er berygtet for witch trails I 1692, men hotellet fra 1924 har sine helt egne spøgelseshistorier. Især er værelserne 325 og 621 hjemsøgte, med lys der pludselig slukker og en underlig følelse i hele rummet.

Hotel Viking i Newport, Rhode Island

Hotel Viking har især historier om en lille dreng, der gør gulvene rent. Børne-spøgelser er per definition bare virkelige uhyggelige.

Hotel Saranac, Curio Collection i Saranac Lake, New York

Dette historiske hotel blev bygget i 1927, hvor der tidligere havde ligget en High School. På værelse 308 boede Emily Balsam engang med sin kat. En dag havde hun brug for fred og ro, og slog telefonen fra og droppede rengøringshjælpen. Man så hende ikke rigtig efter den dag. Efter noget tid, begyndte de andre gæster at klage over en frygtelig lugt, og hyleri fra katten. Manageren låste sig ind på værelset og fandt Emily død. Katten var stadig i live. Katten kom i pleje, men man mener at dens sjæl spøger her, i jagten på Emily.

The Hollywood Roosevelt i Hollywood, Californien

Der er adskillige spøgelser her, blandt andet Marilyn Monroe, der havde lange periode, hvor hun boede her.

Lord Baltimore Hotel i Baltimore, Maryland

Hotellet blev bygget i 1928, og var dengang Baltimores højeste bygning (en voldsom brand havde ødelagt centrum af byen). Under Depressionen blev der dokumenteret omkring 20 selvmordere fra hotellets top. En af de grumme historier går på et ungt forældre par, der hoppede ud fra taget, sammen med deres datter Molly. Gæster har set Molly i en hvid kjole, og der er håndaftryk på en af væggene, der bare ikke kan komme af.

Omni Shoreham Hotel i Washington D.C. 

I hotellets tidligere år, var der tre personer, der døde ganske uventet. Alle i værelse 870. Det var en af ejerne, Henry Dohertys rengøringsdame, Juliette Brown, der først døde uventet. Henrys datter og kone døde også på mystisk vis i dette værelse. Siden da har der været fortællinger om mærkelige lyde, døre der smækker og møbler der rykker rundt. Meget sker klokken fire om natten – samme tidspunkt som Juliette døde.

Tupac Golf Resort and Spa i Tubac, Arizona

Her har der været mange historier om spøgelser. Blandt andet fire drenge, en dame i gråt, en gentleman og en cowboy. Nogle af ånderne mener man stammer fra dengang, hvor dette var Otero Ranch.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs også

Back to top button