De mærkeligste små byer rundt omkring i USA

Hvad er den mærkeligste by i USA? Det kommer naturligvis an på, hvilke kriterier, man benytter sig af. Der er tusindvis af underlige byer og landsbyer i USA – men de byer, der nævnes i denne artikel, er helt særligt bizarre på hver deres egen unikke måde. Så, hvis man er på jagt efter det mest triste, sjoveste, skøreste eller besynderlige ved USA, kan denne liste være et udemærket udgangspunkt. 

Centralia, Pennsylvania: I brand siden 1960’erne

Mærkeligste byer
Flickr/Amy Sterling

I 1981 levede der 1,000 mennesker i Centralia. I 2010 var det tal skrumpet til 10 personer. I dag er den så godt som forladt. Hvad er der sket? Siden 1962 har der været en kulminebrand under jorden, med udledning af giftige gasser og ødelagte veje. Man mener, at branden kan fortsætte i yderlige 200 år. Der er nok ikke nogen, der tænker, at dette er det perfekte sted at bosætte sig. Men det er heller ikke længere muligt. Siden 2009 har delstatsregeringen opkøbt alle ejendomme, og gjort det forbudt at slå sig ned i den brændende og giftige by.

Whittier, Alaska: Alle bor i samme bygning

Mærkeligste byer
Flickr/Joshua Hindmon

Sydøst for Anchorage, er der en lille landsby, hvor alle indbyggerne bor sammen i én bygning. I den 14-etagers Begich Towers bor lidt over 200 personer i en bygning, der tidligere var en militærbarak. Senere voksede den til også at inkludere politistation, postkontor, butikker, kirke, legeplads, sundhedscenter og bed and breakfast. Så kan man virkelig tale om at komme hinanden ved.

Colma, Californien: Over to millioner personer ligger begravet

Mærkeligste byer
Flickr/Tom Hilton

I lille Colma er her intet mindre end 17 kirkegårde. Det er nok derfor, man også kalder byen for ‘sjælenes by’. Blandt de to millioner mennesker, der er begravet i Colma, er William Randolph Hearst og Wyatt Earp. Byen ligger i nærheden af San Francisco, der ikke selv havde plads de de mange døde.

Miracle Village, Florida: Hver anden indbygger er dømt sex-forbryder

Der er meget strenge regler og straffe for sex-forbrydere i USA – også efter de har afsluttet deres afsoning. I staten Florida, må de ikke bosætte sig indenfor en radius af 300 meter fra børnehaver, skoler og legepladser. Det gør det svært for de tidligere straffede at bo steder, hvor der er mange mennesker. Lige bortset fra byen Miracle Village, der har et par hundrede indbyggere – hvoraf cirka halvdelen er tidligere dømte sex-forbrydere.  Byen blev oprettet i 2009 af præsten, Richard Wintherow, som en del af et kristent humanitært projekt. Selvom byen har været under en del kritik og protester, mener mange samtidig, at det også er vigtigt, at der er et sted for tidligere straffede sex-forbrydere, der også fortjener en chance mere. Der findes andre byer af denne slags rundt i USA. Medierne kalder dem for “Sex Offender Villages”. Der er skilte foran husene, hvor der står, at her bor der en tidligere straffet sex-forbryder.

The Villages, Florida: Hvor de virile pensionister bor

Wikimedia Commons

I 2015 begynder der at komme historier om et pensionistområde i Florida, hvor der var hidtil usete mange tilfælde af kønssygdomme. I ‘Floridas venligste pensionistby’ er det ikke ualmindeligt at se to ældre turtelduer, der giver den gas på en golfvogn. I The Villages bor der 70,000 mennesker, der er 34 golfbaner og et væld af sjove ting at lave … Det må siges at være en af USA’s mærkeligste byer.

Slab City, Californien: Noget helt for sig selv

Mærkeligste byer
Flickr/Kevin Dooley

Slab City er ifølge indbyggerne selv “det sidste frie sted i Amerika”. Her kan melde sig ud af samfundet, bo udenfor lov og orden, blandt hippier. Her bor omkring 150 mennesker – i USA’s svar på Christiania. Det frie samfund er bygget ovenpå en forladt militærbase midt i den Californiske ørken. Det er en af de mere velbesøgte mindre byer i USA.

Hell, Michigan: Velkommen til helvede

Mærkeligste byer
Flickr/dtroyka

Hell var oprindeligt en mineby – senere blev det en by fyldt med spritsmuglere. Hell fik eftersigende sit navn i 1840, da en af grundlæggerne blev spurgt om, hvad han ønskede at kalde byen. Hans svar: ‘For min skyld kan I kalde det helvede’. Siden har byen omfavnet navnet – man kan sågar blive gift i en djævlekirke. Hell formår virkelig at tage navnet til sig, på mange forskellige måder.

PhinDeli Town Buford, Wyoming: Byen, der blev solgt for $900,000

Mærkeligste byer
Flickr/Derek Bruff

Buford er den mindste by i hele USA. Befolkningstal: 1. Eller faktisk er det 0. Måske hedder den ikke Buford længere, men PhinDeli Town. Buford blev grundlagt i 1866 med den første transkontinentale jernbane. På et tidspunkt boede her 2,000 mennesker. I 1980 boede her blot syv, inklusiv den nuværende beboer, Don Sammons. Don købte senere byen, og var den eneste beboer. I 2012 købte forretningsmanden, Phạm Đình Nguyen, byen for $900,000 – uden dog at flytte dertil.

Tangier, Virginia: En helt unik lyd af fortiden

Flickr/Harold Burnley

Tangier ligger på Tangier Island i Chesapeake Bay. Det er ikke alene en af de ældste byer i USA, det har også en helt særlig lyd. Folk i Tangier har nemlig en helt særlig accent, som lingvister siger, er helt unik for stedet. Tangier-folk taler nemlig som de første nybyggere fra England. Tag hertil for at høre, hvordan George Washington og Thomas Jefferson talte.

Maharishi Vedic City, Iowa: Hindu-indretning og ensartethed

Mærkeligste byer
Flickr/Charles “Chinese-Buffalo”

Maharishi Vedic City har nogle meget strengere retningslinier for, hvordan ens hjem må se ud. Oprindeligt hed byen Vedic City, men så besluttede den lokale regering, at byen og bygningerne skulle afspejle Maharishi Sthapatya Veda. Dette er et ældgammelt arkitektonisk system fra hindu yogis. Systemet skulle beskytte beboerne og bygningerne. Ændringerne skete i 2001, hvor man også bandlyste pesticider, og nu kun sælger økologisk mad. Her bor omkring 1,500 mennesker, og bygningerne og husene ser stort set ens ud her i byen. 

Nameless, Tennessee: Byen uden navn

Mærkeligste byer
Flickr/Mike Goad

I USA er der rigtig mange bynavne, der er helt vildt skøre. Men Nameless er alligevel en af de mest underlige. Historien siger, at når beboerne – for længe siden – ansøgte om et postkontor til byen, skrev de ikke noget på blanketten under bynavnet. Når det nationale postkontor så svarede, stod der “Nameless” – og bynavnet hang ved.

Casey, Illinois: Byen med de store objekter

Mærkeligste byer
Flickr/Stephen

I USA er der et hav af vejsideattraktioner  – nogle mere absurde end andre. Men en af de ting, som amerikanerne ynder at have stående, er forstørrede ting, mennesker eller dyr. Casey er ingen undtagelse. Byen her er nemlig særligt kendt for sine forstørrede objekter. Her er blandt andet en kæmpe blyant, en kæmpe postkasse og en stor rokkestol. Hele otte gange er Casey kommet i Guinness for en ‘verdens største’-ting.

Scottsboro, Alabama: Hovedstad for mistet bagage

Mærkeligste byer
Flickr/Tamara Evans

Hver dag lander omkring 7,000 stykker mistet bagage dette center i Scottsboro. Centeret modtager bagagen efter lufthavnen har eftersøgt ejerne grundigt. I sidste ende sælger centeret det mistede bagage, som de får ind. Halvdelen af al bagagen er tøj. Men der er også dyrt elektronik og andre kostbare varer.

Santa Claus, Arizona: Den fortabte jul

Flickr/Rural Warrior Photography

Santa Claus var engang en af de mest populære turiststop på Route 66. I dag er den før så glade by en spøgelsesby. Det var Nina Talbot, der i 1937 grundlage byen, i håb om at lave et turiststop omkring den glade højtid. Byens attraktioner var åbne hele året – heriblandt et Askepot-dukkehus og en Santa Claus Inn. Her kunne børn sende deres breve til julemanden, og børnene ville modtage et returbrev med et stempel fra selveste julemanden. Men i midten af 1970’erne, da Route 66’s storhedstid var forbi, lukkede den lille hyggelige by. Den har stået efterladt siden da.

Roswell, New Mexico: Aliens er her!

Flickr/ZapWizard

En af de mere kendte mindre byer i USA. Roswell er byen, hvor verdens mest kendte og grundige UFO-undersøgelse fandt sted. I 1947 påstod indbyggere i Roswell nemlig, at de så en UFO styrte til jorden. Militæret sagde, at det var en vejrballon, men det overbeviste ikke alien-affectionados. Siden er byen blevet synonym med rumvæsener, UFO og konspirationsteorier. Turisterne flokkes til, for at tage del af de mange alien-oplevelser og steder man kan besøge i UFO-byen.

Ferndale, Californien: Den victorianske landsby

Mærkeligste byer
Flickr/akahawkeyefan

Ferndale er en sand tidsrejse. I denne lille historiske landemærke-by bor omkring 1,500 mennesker. Det helt særlige ved Ferndale er, at mange af de gamle bygninger fra 1900-tallet er blevet bevaret og genskabt. Byen blev opdaget i 1852 i forbindelse med guldræset, og siden da har den smukke arkitektur været kendetegnende og bevaret her i byen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs også

Back to top button