Must-see vejsideattraktioner i New Jersey
Hvis man er på roadtrip i New Jersey, er der rigeligt med vejsideattraktioner, som man bør se. Vejsideattraktioner er sjove små tilføjelser til en ellers planlagt rejseplan. Det er ikke nødvendigt at planlægge hvilke attraktioner man vil se, der er nemlig masser i New Jersey. Men her kommer alligevel en liste med forskelligartet stop, som kan begejstre de fleste, og er på manges bucket list over ‘ting at se i New Jersey’. Her er både en stor elefant, Miss America og velkendte skulpturer. God fornøjelse!
Grounds for Sculpture
80 Sculptors Way, Hamilton Township
Seward Johnson (1930-2020) er bedst kendt for sine vellignende og kæmpe skulpturer, der står rundt omkring i hele verdenen. Han står blandt andet bag Unconditional Surrender – der er skulpturen, der er baseret på det berømte kyssefoto fra Times Square. Seward lavede også God Bless America – der er en skulptur baseret på maleriet, American Gothic. Man kan se meget af hans arbejde på Grounds for Sculpture, hvor der er et væld af store figurer og skulpturer.
Fairy Tale Forest
140 Oak Ridge Rd, Oak Ridge
Fairy Tale Forest var engang en blomstrende forlystelsespark. Den åbnede i 1957, og tiltrak børn og barnlige sjæle på grund af sit eventyrtema. Parken lukkede i 2005. Fra vejen kan man stadig se den kæmpe sko – hvor der engang boede en kvinde, og dele af Rapunsels slot.
Verdens største tand
637 Sloan Ave, Trenton
Verdens største tand, med skulpturer som tilskuere.
Gorillaen Mighty Joe
1231 US-206, Shamong
Mighty Joe står foran Mighty Joe’s Gas Grill & Deli. I 1999 købte Larry Valenzano gorillaen og opkaldte den efter sin afdøde søn. Joe bærer et skilt, hvorpå der står, at ‘vi vil altid elske dig’.
Kæmpe Salt Water Taffy
4105 Long Beach Blvd, Beach Haven
Ude foran Lucille’s Own-Make Candies finder man denne enorme slikrulle. Salt water taffy er en New Jersey – specialitet, og hvorfor ikke tage en tur forbi denne særlige slikbutik.
Nitro Girl
Werbany Tire Town Inc, 1337 N Black Horse Pike, Blackwood
Denne Uniroyal-figur har stået foran Werbany Tire Town siden 1964. Hun kendes som Nitro Girl, den kvindelige udgave af de berømte Muffler Men – glasfiberfigurer.
Verdens største pære
37 Christie St, Edison
Ved Thomas Edison Center i Menlo Park, finder man verdens største pære. Den er sat op, for at hylde opfinderen af netop pæren, på netop dette sted.
Statue af Miss America
1761 U.S. 9, Toms River
Størstedelen af Miss America – konkurrencerne er siden 1921 foregået i New Jersey. Nærmere bestemt i Atlantic City. Fra 2004 til 2013 var skønhedskonkurrencen flyttet til Las Vegas. Da den vendte tilbage til Atlantic City i 2014, rejste man denne statue ude foran Boardwalk Hall. Besøgende kan tage selfies, mens ‘de får kronen på.’
Nedstyrtningssted for Hindenburg
Front Gate Naval Air Engineering Station Lakehurst, Manchester Township
I 1937 gik der ild i et tysk fly. Det blev ødelagt under nødlanding i New Jersey. Hindenburg-ulykken kostede 35 mennesker livet. På stedet, hvor flyet styrtet ned, er der lavet en mindesplads.
Mr. Bill Halfwit Muffler Man
453 NJ-73, Hammonton
Mr. Bill – halvhjernen – er en glasfiberfigur, der står foran Mr. Bill’s restaurant. Med sit tomme blik, og fjogede grin, er denne halvdumme figur en sand vejsideattraktions klassiker.
Elefanten Lucy i New Jersey
9200 Atlantic Ave, Margate City
Elefanten Lucy i Margate City i New Jersey er et National Historic Landmark. Det er verdens største elefant. Lucy blev skabt i 1881 af James V. Lafferty, og var oprindeligt et ejendomsmæglerkontor.
The Iron Man
232 Market St, Newark
I Newark finder man denne kæmpe ishockeyspiller i stål. Den er lavet til ære for Devils-fans – det lokale ishockeyhold.