15 specielle og kreative skulpturer i USA

Man siger, at kunst skal få en til at tænke. Det må man sige, at disse skulpturer gør. Hver af dem er offentlige kunstværker, med hver sin særlige meningen bag. Om de er berigelser i bybilledet, må være op til den enkelte. Men kedelige er de i hvert fald ikke. Her kommer listen med 15 helt specielle skulpturer i USA. 

1. Mustangs i Las Colinas, Texas

Skulpturer
Flickr/Robert Hudson

Heste er ofte med i diverse skulpturer – men normalt ser man en konge, ridder eller general på ryggen af den. Men ikke her. På Williams Square i Las Colinas i Texas, kan man finde kunstneren Robert Glens bronzefigurer af vilde mustangs. De ni heste blev lavet i 1976, efter bestilling fra forretningsmanden Ben H. Carpenter.

Adresse: 5221 N O’Connor Dr Ste 110E Williams Square Irving, TX 75039

2. Expansion i New York City, New York

Skulpturer

Det er nok de færreste, der lige tænker på at sidde om være i zen lige midt i NYC. Den mediterende kvinde blev udfærdiget af skulptøren, Paige Bradly i 2004.

Adresse: Den smukke skulptur er ikke længere tilgængelig for offentligheden. Kunstneren er eftersigende ved at samle penge ind, så skulpturen igen kan blive udstillet i Fulton-Ferry State Park/ Brooklyn Bridge Park.

3. Transcendence i Portland, Oregon

Salmon Sculpture, Portland, Oregon
Flickr/mike krzeszak

Det er skulptøren, Keith Jellum, der har lavet denne lakseskulptur. Laksen er kastet gennem hjørnet af en restaurant i Portland, og da adressen af laksegade, er det jo bare helt perfekt.

4. Non-Violence i New York City, New York

Flickr/Al_HikesAZ

Denne ‘knyttede revolver’ står ude foran FN-hovedkvarteret i New York City. Den store bronzefigur er af en Colt Python .357 Magnum, der holdes i mundingen af et knob. Det var den svenske skulptør, Fredrik Reutersward, der lavede skulpturen, efter John Lennons død. Senere blev den doneret til FN, som et fredssymbol for verdenens ledere.

Adresse: 1st Ave., New York, NY

5. Break Through From Your Mold i Philadelphia, Pennsylvania

Flickr/sameold2010

En af Philadelphias mest ikoniske skulpturer, er denne frihedsskulptur. Skulpturen her skal vise kampen for frihed, og hvordan man kan slippe ud af alverdens fangeskab. Det er Zenos Frudakis, der står bag denne specielle skulptur.

Adresse: 1537 Vine St, Philadelphia, Pennsylvania 19102

6. Cattle Drive i Dallas, Texas

Flickr/williamedia

Så er der dømt kvæg for alle pengene ved Pioneer Plaza i Dallas. Skulpturen skal hylde den historiske kvægdrift, der skete langs Shawnee Trail i 1800-tallet. Der er 49 kvæg, der er omringet af tre cowboys. Hver bronzefigur er lavet af Robert Summers.

Adresse: 1428 Young St, Dallas, TX 75202

7. Cloud Gate i Chicago, Illinois

Enhver, der har været i Chicago, har med stor sandsynlighed stået ved denne ikoniske skulptur. Også kaldet ‘the bean’ (bønnen), og det er nærmest et must at stå her med Chicagos flotte skyline som baggrund og spejling. Det er kunstneren, Sir Anish Kapoor, der står bag ‘bønnen’.

Adresse: Millennium Park, 201 E Randolph St Chicago, IL 60602

8. Corporate Head i Los Angeles, Californien

Flickr/Michael Weekes Jr.

Træt af arbejdet på kontoret? Det er denne skulptur foran Ernst & Young – bygningen i Los Angeles vist. Kunstneren bag er Terry Allen, og den forestiller en hjælpeløs forretningsmand, der har stukket sit hoved ind i bygningen. Skulpturen er en kritik af forretningsverdenen, og den magt som den har over den almindelige arbejder.

Adresse: 725 S. Figueroa Street, Los Angeles, CA

9. A Crocodile Eating a Capitalist i Brooklyn, New York

Flickr/kalamudia

Endnu en skulptur, der skal sætte fokus på forretningsverden. Her er bronzefiguren en sød smilende krokodille, der spiser en forretningsmand, hvis hoved er en pose penge.

Adresse: 14th St., New York, NY

10. World’s Largest Fork i Springfield, Missouri

Flickr/LocalOzarkian Photography

Verdens største gaffel stod engang ude foran en restaurant. Men da restauranten lukkede, blev gaflen flyttet til dens nuværende sted, foran en kontorbygning.

Adresse: 2215 W Chesterfield St, Springfield, MO 65807

11. Great Depression Breadline Statue i Washington, D.C.

Flickr/NCinDC

En stærk skildring af en brutal tid. Denne skulptur viser fem mænd, der, under Depressionen, venter i kø på mad.  Den historiske skulptur findes i USA’s hovedstad.

Adresse: Franklin D. Roosevelt Memorial, Washington, D.C.

12. The Awakening i National Harbor, Maryland

Flickr/Mr.TinDC

Denne vilde skulptur blev oprindelig placeret i Washington, D.C., da den blev lavet i 1980 af kunsteren J. Seward Johnson. Skulpturen viser en kæmpe, der er ved at bryde op af jorden.

Adresse: 137 National Plz, National Harbor, MD 20745

13. Walking to the Sky i Dallas, Texas

Flickr/thomas brown

Denne mageløse skulptur er lavet af Jonathan Borofsky. Oprindeligt blev den installeret ved Rockefeller Center i New York City, i 2004. Men i 2005 blev den flyttet til sin nuværende placering. Kunstværket har også en kopi i Pittsburgh, Pennsylvania. Ideen bag fik Borofsky fra en historie, faderen fortalte ham som barn. I den historie kunne far og søn rejse op i skyerne og tale med ‘den store’.

Adresse: 2001 Flora St, Dallas, TX 75201

14. METALmorphosis i Charlotte, North Carolina

Metalmorphosis, Charlotte, North Carolina
Flickr/Nan Palmero

Det er den tjekkiske kunstner, David Černý, der står bag denne imponerende skulptur. Kunstværket består af 40 stålstykker, der roterer. Når stykkerne er ud for hinanden, danner de et kæmpe hoved, der bliver spejlet i vandet nedeunder.

Adresse: 3700 Arco Corporate Dr, Charlotte, NC 28273

15. Charging Bull med Fearless Girl i New York City, New York

Charging Bull v Fearless Girl, New York
Flickr/Anthony Quintano

I rigtig mange år stod bronze-tyren helt alene foran Wall Street, hvor den symboliserede Wall Streets frygtløshed. Men så kom den frygtløse pige til i 2017. Pige-statuen blev tilføjet for at sætte fokus på ligestilling på det mandsdomineret Wall Street. Det er en af de mest fotograferede skulpturer i USA.

Adresse: 26 Broadway, New York City, NY 10004

Læs om flere skulpturer – nærmere bestemt særlige 9/11-mindesmærker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs også

Back to top button