Must-see vejsideattraktioner i Virginia

Hvis man er på roadtrip i Virginia, er der rigeligt med vejsideattraktioner, som man bør se. Vejsideattraktioner er sjove små tilføjelser til en ellers planlagt rejseplan. Det er ikke nødvendigt at planlægge hvilke attraktioner man vil se, der er nemlig masser i Virginia. Men her kommer alligevel en liste med forskelligartet stop, som kan begejstre de fleste, og er på manges bucket list over ‘ting at se i Virginia’. Her er både en kopi af Stonehenge, en lille udgave af Graceland og verdens største æble. God fornøjelse!

Minature Graceland

605 Riverland Rd SE, Roanoke

© Flickr/Julie

Don Epperly var så stor en fan af Elvis Presley, at han byggede en miniudgave af det ikoniske Graceland. Minature Graceland er også kendt som Elvis City, og den blev bygget i 1980’erne.

Mount Trashmore

310 Edwin Dr, Virginia Beach

I Virginia Beach ligger denne smukke bakke, der ved første øjekast ligner enhver anden. Men under det smukke græs ligger skrald.

Foamhenge

15621 Braddock Rd, Centreville

Hvis man altid har drømt om at opleve Stonehenge, men man aldrig har haft muligheden for et visit, kan man i stedet besøge Virginia og denne skum-udgave af den historiske konstruktion. Det er glasfiberkunstneren, Mark Cline, der står bag Foamhenge, der blev indviet den 1. april i 2004, men denne vejsideattraktion var ikke en aprilsnar.

Paulverizer: The Cyborg Muffler Man

© Flickr/Nathanael “Sparky” Miller

En anden vejsideattraktion, der er lavet af Mark Cline, er denne robot. Muffler-manden her står foran bilophugger i Buena Vista. Figuren her er inspireret af filmene ‘Men in Black’ og ¨Robocop’.

Verdens største æble

Kimberly’s, 135 North Braddock Street, Winchester

©Flickr/Leon Reed

Verdens største æble er faktisk ikke i “The Big Apple” aka New York City. Det ligger i byen Winchester i Virginia. Winchester hævder at være verdens æblehovedstad, da de høster 12 millioner skæpper om året. Prøv at besøg Winchester under Shenandoah Apple Blossom Festival, som byen har afholdt siden 1924. Her får man muligheden for at smage æbler i alle afskygninger, og man kan opleve kroningen af Apple Blossom Queen. Æblet står foran et antebellum palæ.

Dinosaur Land

3848 Stonewall Jackson Hwy, White Post

Dinosaur Land åbnede i 1960’erne, og har siden underholdt de besøgende med den specielle kollektion. Parken her indeholder over 50 forskellige dinosaurstatuer. Derudover finder man også skulpturer af King Kong, en hulemand og en kæmpe blæksprutte.

Hugh Mongous

Ocean Breeze Waterpark, 849 General Booth Blvd., Virginia Beach

Hugh Mongous blev født i juni 1977. Han var en kæmpe ape, og det var en trist dag, da han brændt ned i 1989. Men i 1996 blev han genskabt/genfødt. Han står foran Ocean Breeze Waterpark i sin Hawaiiskjorte og solbriller – helt klar til en sjov dag i vandland. Gorillaen vejer 5,000 kilo.

Kæmpe rulleskøjte

12099 Marsh Rd, Bealeton

Denne kæmpe rulleskøjte har stået i Bealeton siden 80’erne, hvor rulleskøjter var mega in. Skøjtehallen her eksisterer stadig, og er altid populært til en date eller hyggestund med vennerne.

Kaffekandebygning

1870 E Midland Trail, Lexington

Denne særlige bygning, formet som en kaffekande eller tekande (alt efter temperament), har haft mange forskellige funktioner siden opførelsen i 1959. Her var oprindeligt restaurant, iden der blev vinbar, tankstation, fiskemarkedet, kunststudie, kanoudlejning osv. Bygningen har sin egen Facebookside.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs også

Back to top button