Top 10 ting at lave i Golden Gate Park i San Francisco

På trods af, at San Francisco er en meget befolket og kompakt by, er der en del grønne områder man kan nyde, særligt kendt er Golden Gate Park. Mange, der besøger parken, er overrasket over størrelsen på parken, der er 20% større end New York Citys Central Park. Golden Gate Park er storbyens lunge, og mere end blot et grønt område til picnics. Se her hvorfor et besøg i San Francisco bør inkludere et besøg i denne vidunderlige park, og læs de top 10 ting, I kan overveje mens I er i Golden Gate Park.

Fakta om besøg i Golden Gate Park

Golden Gate Parks historie

Jordområdet til parken blev givet til folket i 1870, da man forudså, at byen måske ville ende med at blive overbefolket. På dette tidspunkt bestod området dog hovedsageligt af sandklitter, og det var ikke umiddelbart et frugtbart sted for en park. Men, med hjælp fra arkitekter, gartnere og tilsynsførende – så som John McLaren – forvandlede man den store sandkasse indtil den skønne grønne oase, den er i dag.

Golden Gate Park byder på et velkomment åndehul og tilflugtsted fra det hæsblæsende downtown, og parken har hvert år flere millioner besøgende.

Statue af John McLaren i Golden Gate Park

Ankomst til parken

Golden Gate Park ligger i den vestlige del af San Francisco. Parken er et cirka 5km x 0.8km stort rektangel, der tilbyder rigeligt af aktiviteter.

I bil: Jeg vil på det kraftigste anbefale, at tage offentlig transport i SF, hvis du ikke har kørt i byen før. Det er let at ankomme til parken i bil, men det kan være svært at finde parkering, især i weekender og under events. Tidsbegrænset parkering kan findes langs John F. Kennedy Drive, Martin Luther King Jr. Drive, og de sideveje, der ligger indenfor parkområdet, men disse gader er ofte fyldt med bilen eller lukket i weekenden. Det er også muligt at finde betalingsparkering ved f.eks. Music Concourse Garage.

Offentlig transport: MUNI har nogle busser, der stopper i eller tæt ved parken. MUNI #44 O’Shaughnessy bussen stopper overfor California Academy of Science ved Music Concourse på Tea Garden Drive (syd), og foran Academy of Sciences på Music Concourse Drive (nord). #5 Fulton stopper ved 8th Avenue og Fulton Street, lige udenfor parken. Disse stop er omtrent i midten af parken, så hvis I vil af et andet sted, kan I blot stå af et stop før eller efter de nævnte.

Priser i Golden Gate Park

Det er gratis at gå ind og nyde parken. Herinde er der dog individuelle attraktioner, såsom museer og haver, der opkræver indgangsbillet. Her er en liste over hovedattraktioner og deres åbningstider og gebyrer. Bemærk, at de fleste museer typisk har en dag om måneden, hvor adgangen er gratis. Den japanske Tea Garden er gratis i de tidlige morgentimer på visse ugedage.

Mad og toiletter

Mad: Parken er ikke rigtig kendt for dets mad, så det kan være en god idé at medbringe en picnickurv, eller spise uden for parkområdet. Du vil dog støde på enkelte stande i parken, og flere af museerne har også mad. California Academy of Science har både et familievenligt cafeteria, såvel som The Terrace Restaurant, der har åbent til frokost. De Young Museum har en fin café, god til en kom kaffe eller frokost, og du kan nyde en god te og snack i den japanske Tea Garden.

Toiletter: Der er adskillige gratis toiletter rundt omkring i parken. Tjek de forskellige kort, der er placeret rundt omkring, for nærmeste toilet.

Hvordan kommer man rundt?

Du kan komme rundt i parken ved at gå, cykle osv. Hvis du besøger parken i weekenden eller på en helligdag, kan du tage Golden Gate Park – shuttle, der stopper ved stort set alle de større attraktioner i parken. Shuttlen kører mellem 9.00 og 18.00 – hver 15-20 minutter.

Top 10 ting at foretage sig i Golden Gate Park

1. Gå kunstvejen

Takket være de Young museet, er Golden Gate Park et go-to sted for kunstelskere i San Francisco. Musset kan spores tilbage til 1894, og er et populært og velbesøgt museum. Den permanente udstilling byder især på kunst fra Amerika, og i løbet af året er her adskillige store udstillinger. Selv hvis du ikke er den mest kunstinteresseret, er det et besøg værd.

de Young museet

Tag over til museets Hamon Education Tower Observation Deck – der har åbent de fleste dage indtil 16.30 – og oplev vidunderlige udsigter, blandt andet ud over Golden Gate Bridge. Kunst hører ikke kun hjemme på museer, så husk at holde øjnene åbne for nogle fantastiske undedørskunststykker, der er spredt ud over hele parken.

Gustave Dore vase

2. Find roen

Golden Gate Park er et stort kludetæppe af bakker, søer og haver, der gør den til et perfekt sted til at slappe af, solbade, læse en bog, spille bold eller have en hyggelig picnic. Med farverige navne som Whiskey Hill, Raccoon Hollow, Heroes Grove, Hippie Hill og Bunny Meadow, kan du være sikker på at finde et sted, der passer til lige præcis dit humør. Du kan have en picnic  i Hellman’s Meadow, se på folk med fjernebetjente modelbåde ved Spreckels Lake, se nærmere på San Franciscos blomst ved Dahlia Garden, eller opleve 1960’erne ved Hippie Hill. 

Eller hvad med at sidde på bænkene nær kønne Stow Lake og Strawberry Hill, tag en tænksom slentretur gennem National AIDS Memorial Grove, værdsæt sommerens smukke Rose Garden, eller sidde i Shakespeare’s Garden, der har blomster og planter, der er nævnt i Shakespeares digte og skuespil.

Shakespeare’s Garden

3. Udforsk parken på hjul

Måske har du besøgt parken før, og så ved du, at den er ret stor, og det er noget af en gåtur fra den ene ende til den anden. Derfor kan det give god mening at udforske parken på cykel, på segway eller på rulleskøjter, så du kan opleve mest muligt af den store park i San Francisco.

Du kan leje en cykel, og opleve parken på egen hånd, eller tag på en guidet cykeltur, eller hvad med en guidet segwaytur, for en unik oplevelse. Uanset hvilket transportmiddel du vælger, skal du blot huske på, at der er visse steder, hvor det kun er tilladt at gå – for eksempel visse haver og stier. Hold derfor øje med skiltningen.

4. Oplev noget usædvanligt

Golden Gate Parken er stor og den har en rig historie. Noget af det beste ved parken er derfor bare at slentre rundt, og opdage noget uventet og interessant. Du kan jo sætte dig på en bænk, og bare kigge på folk, eller opleve alt fra menneskelavet vandfald, vindmøller, en albino alligator (der hedder Claude), japanske pagoder, en skjult eventyrdør til en kinesisk pavellion og amerikanske bisoner.

Albino alligatoren Claude

Hvis du rejser med børn, er det oplagt at undersøge historien bag den skjulte træ-eventyrdør, og tage på skattejagt.

5. Gå efter videnskaben

Uanset om du kan lide fossiler, tropiske planter, at kigge på stjerner eller ædelstene, vil du få en god oplevelse i California Academy of Science. Det store museum bliver anset som en af grønneste museer i verden, med fokus på udstillinger med naturhistorie. Du kan opleve regnskov, planetarium eller akvarium. Det er også her, du kan opleve albino alligatoren, opleve pingviner og lære Big Bang og jordskævl.

6. Blomsteropdagelse

Hvis du elsker blomster og planter, er det et væld af muligheder for at få tilfredsstillet næsebor og øjne. I 1878 blev Conservatory of Flowers bygget – i dag et flot drivhus, der rummer masser af sjældne og eksotiske planter. Blomsterne er utroligt smukke, men selve bygningen er sandelig også et ekstra kig værd.

San Francisco Botanical Garden indeholder mere end 55.000 planter, fra hele verden. Holder du af japanske planter, skal du bevæge dig over til Japanese Tea Garden. Der er også rigeligt med gratis haver rundt i parken; roser i Rose Garden, tulipaner i Queen Wilhelmina Tulip Garden, sukkulenter i Arizona Garden og Dahlias (San Franciscos blomst) i Dahlia Garden.

7. Kirsebærtræer og te ved Japanese Tea Garden

Japanese Tea Garden er den ældste offentlige japanske have i USA. Her er der farverige japanske pagoder, stenlanterner, japanske planter, koi-damme og en zen-have. Hvis du planlægger at besøge haven, kan du læse den triste historie om gartneren, Makoto Hagiwara (der også anses som værende bagmanden bag lykkekagens indtog i USA).

Haven er smuk hele året rundt, men den bedste tid er om foråret, hvor kirsebærtræerne blomstrer. Tehuset serverer, ud over te, også snacks.

8. Gå i barndom

Parken er oplagt til aktive børn, om de så får en videnskabelig oplevelse i California Academy of Science, kigger på bisoner, spiser is, løber rundt på græsset eller tager en karruseltur. Den store legeplads ligger ved siden af Sharon Art Studio, hvor karrusellen fra 1914 også er.

Glem ikke skattejagten og den skjulte eventyrdør, hvis du har børn eller barnlige sjæle med.

9. Lokale events

Inden du besøger parken, kan du tjekke om der ikke skulle være et specielt event, hvilket der næsten altid er. Det kan være koncerter, udendørs film, kunstlektioner eller udendørs yoga.

10. Vær aktiv

Storbys parker i USA er lig med aktive folk. Folk der løber, står på rulleskøjter, cykler, jogger og så videre. Inden i Golden Gate Park er der mulighed for alt det, foruden basketball, fodbold, volleyball og tennis. Det er også muligt at spille håndbold her! Inden i parken ligger også Kezar Stadium, der tidligere var hjem for San Francisco 49’ers.

Du kan også tage en omgang petanque, golf eller kroket, hvis det er mere din stil. Er du til en lille sejltur, kan du leje kano og robåde, og nyde dagen på Stow Lake.

Golden Gate Park har så meget at byde på, at I hurtigt får dagen til at gå herinde, uanset interesser og alder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs også

Back to top button