Byer i USA, der har fungeret som hovedstad før Washington D.C.

Den 16. juli i 1790, erklærede den meget nye amerikanske Kongres, at et sumpet, fugtigt og mudret sted på Potomac River mellem Maryland og Virginia skulle være nationens nye hovedstad. Inden da havde den spæde nation haft otte andre byer som fungerende hovedstad. Læs om alle USA’s hovedstæder her.

USA’s hovedstad har heddet Washington D.C. siden år 1800. Byen er opkaldt efter Præsident George Washington (USA’s første præsident og leder under revolutionen), der valgte placeringen. Præsident Washington, der blot havde været præsident i et år, bad den franske arkitekt og byplanlægger, Pierre L. Enfant, om at designe hovedstaden. D.C. står for District of Columbia – opkaldt efter Columbia: den personificerede gudinde af USA. Det er her Det Hvide Hus, Højesteret og Capitol ligger.

Philadelphia, Pennsylvania

Philadelphia har fungeret som USA’s hovedstad af flere omgange. Den  første Kontinentale Kongres stimlede først sammen inde Carpenter’s Hall. Senere var det i Pennsylvania State House, i Philadelphia, der er kendt som Independence Hall (topfoto). Her godkendte man Uafhængighedserklæringen den 4. juli i 1776. I USA’s spæde start, var Philadelphia mødestedet for de grundlæggende fædre, og her, hvor mange idéer og tanker blev luftet og gjort til virkelighed. Nationen blev så at sige født i Philadelphia. Efter man i 1790 havde besluttet sig for at oprette en ny og permanent hovedstad, var Philadelphia endnu en gang fungerende hovedstad i USA, indtil man havde bygget Washington D.C.

Baltimore, Maryland

Der var stigende trussel fra britiske tropper i slutningen af 1776, og den Kontinentale Kongres besluttede sig for at forlade Philadelphia. De søgte mod Baltimores sikre havn. De delegerede mødtes ikke i byens gamle retsbygning, men i stedet i den store taverna, Henry Fite. Bygningen var en af byens største, og den blev fremadrettet kaldet for Congress Hall. Herfra kunne de hører om George Washingtons bedrifter, og Uafhængighedskrigens slag. Da truslen var stilnet af i Philadelphia, tog de delegerede tilbage til Independence Hall i marts i 1777. Baltimore havde fungeret som hovedstad i lidt over to måneder. En brand ødelagde Henry Fite i 1904.

Lancaster, Pennsylvania

Hovedstad

I dag er Lancaster kendt som hjertet af Amish-land. Men byen har også engang været hjertet af den amerikanske regering. Selvom det blot var for en ganske kort stund. I sensommeren 1777 havde de britiske soldater endnu en gang sat deres kurs mod Philadelphia. I samme periode havde Washington lidt en svigende nederlag ved Slaget ved Brandywine. Den Kontinentale Kongres besluttede sig derfor endnu en gang for at evakuere sig. De delegerede mødtes denne gang i Lancasters retsbygning. Men der var store logistiske problemer ved Lancaster, såsom steder at sove og sikkerhedsmæssig usikkerhed. De delegerede drak en kom kaffe i retsbygningen, der brændte ned i 1780’erne, inden de drog vestover. Lancaster nåede at være USA’s hovedstad i ganske få timer.

York, Pennsylvania

Fyrre kilometer vest fra Lancaster, bag Susquehanna River, fandt de delegerede et mere trygt sted. De forsamlede sig i York County Court House. York var USA’s hovedstad de følgende ni måneder. I den periode godkendte regeringen Articles of Confederationder trådte i kraft i 1781. I York argumenterer man for, at man faktisk var USA’s første hovedstad. Articles of Confederation var nemlig det første officielle dokument, hvor De Forenede Stater var beskrevet. Inden da, var man stadig under britisk styre. Articles of Confederation var forgængeren til forfatningen, og den møde USA var organiseret under, inden man fik den nuværende forfatning sent i 1780’erne. Da man hørte, at briterne havde forladt Pennsylvania, vendte de delegerede tilbage til Independence Hall endnu en gang.

Princeton, New Jersey

I 1783 blev de delegerede endnu en gang tvunget til at forlade Philadelphia. Denne gang var det dog ikke på grund af truslen fra den britiske hær. Soldaterne fra den Kontinentale hær krævede at få den betaling, som de var blevet lovet, for at kunne opretholde USA’s ære og autoritet. De delegerede ville hellere flytte igen, end betale soldaterne. Kongresen besluttede derfor at rykke til College of New Jersey – der i dag er kendt som det prestigefyldte Princeton University. Her mødtes de i Nassau Hall, der stadig kan findes på campus. I fire måneder var Princeton USA’s hovedstad.

Annapolis, Maryland

Historiske byer, Hovedstad

Kongressen fortsatte sin nomade-stil, og undgik Philadelphia. Fra Princeton drog man mod Maryland, hvor man stimlede sammen i november i 1783, i den ufærdige regeringsbygning. Her trak Washington sig som øverstbefalende, den 23. december i 1783. George Washington drog herefter til Mount Vernon, for at leve som civil borger. Det var også i denne bygning, at Kongressen ratificerede Treaty of Paris, den 14. januar i 1784. Det var det endegyldige punktum for Uafhængighedskrigen. Kongressen forlod Annapolis i august samme år. Regeringsbygningen i Annapolis er i dag den ældste fungerende regeringsbygning i USA. Herinde finder man Washingtons personlige kopi af sit fratrædelsesbrev.

Trenton, New Jersey

Den 1. november i 1784 samlede Kongressen sig i French Arms Tavern i Trenton, New Jersey. Der skete ikke de store politiske ting i Trentons tid som amerikansk hovedstad. Juleaften brød Kongressen op, og besluttede at tage. videre til New York City. Bygningen vendte tilbage til at være taverna, inden den fjernet i 1837, for at gøre plads til en bank.

New York City, New York

I starten af 1785 stimlede de delegerede sammen i New York Citys gamle rådhus på Wall Street. De efterfølgende fem år, fungerede NYC som USA’s hovedstad. Efter ratificeringen af Den Amerikanske Forfatning    , mødtes Kongressen kortvarigt på Fraunces Tavern, da rådhuset var under ombygning – inden den kunne fungerer som USA’s første regeringsbygning. Da rådhuset stod færdigt, omdøbte man det til Federal Hall. Den første præsident, George Washington, blev svoret ind den 30. april i 1789, på anden sal af Federal Hall. Man har derfor placeret en statue af Washington ude foran en rekonstruktion af Federal Hall.

Som bekendt besluttede man at oprette en helt seperat by som USA’s permanente hovedstad. Det tog ti år at bygge Washington D.C. og i den periode sluttede man af med nationens første hovedstad, Philadelphia som midlertidig hovedsæde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Læs også

Back to top button