Must-see vejsideattraktioner i South Carolina
Hvis man er på roadtrip i South Carolina, er der rigeligt med vejsideattraktioner, som man bør se. Vejsideattraktioner er sjove små tilføjelser til en ellers planlagt rejseplan. Det er ikke nødvendigt at planlægge hvilke attraktioner man vil se, der er nemlig masser i South Carolina. Men her kommer alligevel en liste med forskelligartet stop, som kan begejstre de fleste, og er på manges bucket list over ‘ting at se i South Carolina’. Her er både verdens største fersken og kogte peanut, samt et velkomstcenter til UFO’er. God fornøjelse!
Pearl Fryar’s Topiary Garden
145 Broad Acres Rd, Bishopville
I denne unikke have, er hele familien garanteret en oplevelse. Pearl Fryar har lavet hele denne unikke have, hvor flere end 300 buske og planter er forvandlet til ekstraordinære kunstværker. Edward Saksehånd go home! Pearl har udformet haven lige siden 1981, og dette er en af South Carolinas absolutte must-see stops.
South of the Border
3346 US-301, Hamer
Lige syd for grænsen mellem North Carolina og South Carolina finder man South of the Border. Dette er en lille særegen landsby med restauranter, butikker, moteller og forlystelser. Der er fyldt med karikerede mexicanere og blinkende lys her i denne lille specielle by.
Verdens største kogte peanut
1055 May River Rd, Bluffton
I det sydlige USA, er kogte peanuts en populær snack. Derfor kan man (naturligvis) også finde verdens største af slagsen i South Carolina. Figuren her blev udformet I 2013, i forbindelse med ‘kogte peanuts – festival.
UFO Welcome Center i South Carolina
4004 Homestead Rd, Bowman
Jody Pendarvis så en UFO i 1996. Den begivenhed gjorde, at Jody byggede et velkomstcenter til rumvæsener i sin have i Bowman. Den gode Jody havde nemlig indset, at Jorden overhovedet ikke var klar til aliens og UFO’er. Velkomstcenteret er lavet af genbrug og affald af glasfiber, plastik og træ. Formålet med Welcome Center er, at aliens kan tage en slapper her – de har jo været på en lang rejse. Der er desuden TV og badeværelse til rumvæsenerne. Det er muligt at få en lille tour her. Læs om andre “aliens-oplevelser” i USA her.
Verdens største brandhane
1404 Taylor Street, Columbia
Det var kunstneren, Blue Sky, der kreerede verdens største brandhane, tilbage i 2001. Brandhanen, der vejer omkring 300,000 kilo, er designet så det ser ud som om, den er blevet påkørt. Tidligere fungerede skulpturen også som springvand.
Verdens største fersken
Peachoid Rd, Gaffney
De fleste tænker nok på delstaten Georgia, når de tænker på ferskener. Men Gaffney kan pryde sig af at have denne meget kendte fersken. Det ikoniske vandtårn i Gaffney er ganske berømt, og et must-see, hvis man er på de kanter.
Verdens største krabbe
9597 N Kings Hwy, Myrtle Beach
Som velkommen til Giant Crab Seafood Restaurant, finder man Tommy – verdens største krabbe. Indenfor finder man en buffet fyldt med krabber og alskens skaldyr.
Hus på hovedet
1313 Celebrity Cir, Myrtle Beach
I Myrtle Beach finder man en del sjove vejsideattraktioner – blandt andet en udgave af Empire State Building, med en King Kong, der kravler opad. Men også dette specielle hus, der vender på hovedet. Indenfor er der udstillinger og underholdning for hele familien, i form af temaer som rummet, fysik og matematik.