Gå i Rocky Balboas fodspor i Philadelphia

Husker du de ikoniske Rocky-film, der op gennem 80’erne tog verden med storm? En klassisk amerikansk fortælling om drømme og hårdt arbejde, nederlag og sejre, og at du skaber din egen fortælling. Er du fascineret af Balboa og Rocky-filmene, kan du tage på en rundtur i Philadelphia, og gå i fodsporene på den ikoniske figur. 

Rocky-filmene

I 1976 så man for første gang Sylvester Stallone i rollen som Rocky Balboa, da den første film udkom. Stallone havde, foruden hovedrollen, også skrevet manuskriptet, om en middelmådig bokser, der står over for sit livs kamp og mål, da han får en kamp om verdensmesterskabet.

Filmen blev hurtigt kult og ikonisk, og den vandt tre Oscar-statuetter, blandt andet for bedste film. Den var nomineret til i alt 11 Oscars. På grund af den store succes, blev der lavet hele syv efterfølgere: Rocky II, Rocky III, Rocky IV, Rocky V, Rocky Balboa, Creed og Creed II, der er fra 2018.

Genoplev filmscener fra den klassiske film, og gå i Balboas fodspor, enten på egen hånd eller på en guidet Rocky-tour*:

Rocky Statuen

Rocky-statuen er en af Philadelphias mest kendte offentlige kunststykker, og, naturligvis, et af de største Rocky-attraktioner.

Figuren blev udødeliggjort af kunsteren A. Thomas Schomberg i form af en flot bronzefigur. Statuen blev lavet i 1980, til en scene for den tredje film. Da optagelserne var afsluttede, donerede Stallone den til Philadelphia.

Siden 2006 har man kunne opleve statuen for foden af trapperne ved Philadelphia Museum of Art, hvor adskillige turister og fans står klar til at blive foreviget med den kendte bokser.

The Rocky Steps

Når du har taget et billede med statuen, kan du blot vende dig om, for at se næste Rocky-attraktion. Lige så berømt som statuen, er de trin, der leder op til Philadelphia Museum of Art. Trinene er så kendte, at de er blevet udråbt som verdens næstmest kendte filmlokation.

Det var her han løb op og ned og trænede, og det gør tusindvis ham kunsten efter hvert år. Bare giv den gas, de 72 Rocky-trin venter på dig.

Man finder statuen og trinene ved:

2600 Benjamin Franklin Pkwy, Philadelphia, PA 19130.

Rockys lejlighed

Hvis man tager til den sydlige ende af Tusculum Street, kan man se hvor Balboa boede i starten. Det var også her, han og Adrian tilbragte deres bryllupsnat i den anden film.

Nummer 1818 ser stort set ud, som den gjorde dengang, så her er god mulighed for at få en Rocky-følelse. Bygningen er fra 1920, og den daværende ejer blev betalt $50 for at filmholdet optog hendes bygning udefra.

Scenerne fra selve lejligheden er filmet i et studie i LA.

Hvis man går hen mod enden af vejen og kigger til venstre, kan man se stedet, hvor Frank Stallone (Sylvesters bror) sang, mens hovedpersonen bar Adrian hjem efter deres bryllup.

Du finder lejligheden her:

Pat’s King of Steaks

Denne restaurant har været elsket siden 1930 for sine cheesesteaks, og siden 1976 har det været et yndet stop for Rocky-fans.

Her spiste Balboa i den første film, og der er sågar indgraveret i fortorvet, at Stallone stod der i 1975 under optagelserne.

Restauranten har åben 24/7, og du finder den her:

Det italienske marked

I de ikoniske træningsscener i de to første film, løber hovedpersonen forbi sælgere i Philadelphias ikoniske italienske marked.

I dag er der slagtere, grønthandlere, ostehandlere, cafeer og bistroer på hvad der er USA’s ældste og største udendørs marked. Alene af den grund, er det et besøg værd.

Find det store marked her:

Der er mange andre små stops i Philadelphia, hvor man kan se scener fra filmene, blandt andet Adrians Pet Shop, Creeds løberute, Max’s Steaks, Irish Pub og mange mange flere.

For en udførlig liste, kan du tjekke denne hjemmeside eller book en guidet tour i Balboas fodspor*

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs også

Back to top button