Must-see vejsideattraktioner i Utah

Hvis man er på roadtrip i Utah, er der rigeligt med vejsideattraktioner, som man bør se. Vejsideattraktioner er sjove små tilføjelser til en ellers planlagt rejseplan. Det er ikke nødvendigt at planlægge hvilke attraktioner man vil se, der er nemlig masser i Utah. Men her kommer alligevel en liste med forskelligartet stop, som kan begejstre de fleste, og er på manges bucket list over ‘ting at se i Utah’. Her er både en meget berømt hjem i en klippe, glasfiberfigurer og verdens største skive af vandmelon. God fornøjelse!

Gilgal Sculpture Garden

749 E 500 S, Salt Lake City

Flickr/arbyreed

Gilgal Sculpture Garden er en lille park i Salt Lake City.Manden bag var Thomas Battersby, der var mormon og murermester. Han begyndte at bygge skulpturhaven i 1945, da han var 57 år. Han fortsatte til din død i 1963. Parken består af 12 originale skulpturer, og flere end 70 sten, der har mormonske inskriptioner, digte og tekster. En af de mere kendte er sfinksen med hovedet af Joseph Smith, der var grundlæggeren af den mormonske kirke.

Dinosauren Dinah i Utah

905 E Main St, Vernal

Flickr/Ken Lund

Den lyserøde dino blev bygget i 1958 af George Morrill, som reklame for Dine-A-Ville-Motel. Den virksomhed lukkede i 1999, men den 2,000 kilo tunge dinosaur var blevet et populært ikon i byen. Derfor flyttede man Dinah til østsiden af Vernal, hvor hun nu står og byder besøgende velkommen.

Verdens største skive af vandmelon

765 E Main St, Green River

Flickr/Kevin Stewart

Man skal da se verdens største vandmelonskive. Den store frugtskive blev bygget i 1950, for at være en del af en parade for byens årlige vandmelondage (det er nu melondage).

Thunderbird Restaurant

4530 South, State St, Mt Carmel

Flickr/Todd Jacobson

Den oprindelige ejer af Thunderbird Restaurant kunne simpelthen ikke få plads til ordet “Homemade Pies” på skiltet. Derfor valgte han at forkorte det til “Ho-Made”. At der så står en letpåklædt dame under skiltet, gør blot historien endnu bedre. Men i 1931, da restauranten åbnede, betød ‘ho’ ikke helt det samme som i dag. Det skulle i øvrigt være helt fantastiske tærter her.

Kulmine – Muffler Man i Utah

19 S. Main St., Helper

Flickr/t knouff

Big John, som denne glasfiberfigur hedder, er en af de mere unikke af slagens. Big John blev speciellavet i 1964, og viser en kulminearbejder, der er dækket i sort maling.

Metaphor: The Tree of Utah

Wendover

Utah, Tree of Life
Flickr/Sylvi

Denne skulptur kaldes også nogle gange for Tree of Life. Det specielle træ blev skabt i 1980’erne af den svenske kunster, Kar Momen, for at bringe lidt farve til det øde område. Træets grene er lavet ud af naturlige mineraler og sten fra Utah. Rundt omkring ligger også “nedfaldne” blade.

Four Corners Monument

4 Corners Rd, Teec Nos Pos

Hvem kunne ikke tænke sig at stå i fire delstater på en gang? Ved Four Corners Monument i Shiprock kan man netop der. På dette sted mødes New Mexico, Arizona, Utah og Colorado nemlig. Samlingsstedet er markeret med en lille bronzeplatte, med plads til en fod i hver delstat. Så er der rig mulighed for den obligatoriske selfie, men vær opmærksom på, at der ikke er særlig meget andet spændende i området.

Monumentet ligger i et Navajo-reservat. Adgangen til skæringspunktet sker derfor fra New Mexico. Indtægterne for indgangspriserne går til indianerstammen, der også har boder med lokal håndværk.

Hole N” The Rock

11037 US-191, Moab

Utah, Hole N" The Rock
Flickr/Wayne Hsieh

Hole N” The Rock er nok den mest berømte vejsideattraktion i Utah. Det unikke hjem i klippen er skåret ud af en kæmpe klippesten i Utahs Canyonlands Country. Det var dansk-amerikaneren, Albert Christensen, der i 1945 fik den skøre idé at lave Hole N” The Rock. Her byggede han en restaurant, der senere blev udvidet til et decideret hjem. Albert blev født i Herning, inden han som seksårig emigrerede til USA med sin mor. Det tog den tidligere minearbejder 12 år at færdiggøre det særegne hjem. Albert boede her indtil sin død i 1957, mens hustruen blev boende indtil sin død i 1974. Parret ligger begge begravet tæt på klippen.

Da hjemmet blev sat til salg i 2000, var det en anden dansk-amerikaner, Erik Hansen, der erhvervede sig det. Han bevarede Hole N” The Rock med fuld ingeniør og gammatisk fejl.

Det er muligt at tage på rundvisninger i det unikke hjem, hvor man kan se hele fjorten værelser. Nyd også de originale møbler, Alberts malerier og hustru, Gladys dukkesamling. Der er tilstødende restaurant og souvenirshop, og sågar en zoo. Dette er et must-see i Utah, og der er cirka 500 turister, der besøger stedet hver dag. Hvis man nævner, at man er dansker, kan man få sit billede op på væggen.

Læs mere.

Newspaper Rock i Utah

UT-211, Monticello

Flickr/mkelly6000

Newspaper Rock er sandelig speciel, og et must-see på disse kanter. Disse piktogrammer blev skåret i klippesten for mere end 2,000 år siden. Der er mere end 650 udskæringer, der er laet af adskillige indfødte stammer og kulturer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Læs også

Back to top button