Death Valley – den ekstremt varme og imponerende nationalpark

Death Valley er det tørreste sted i USA, og et ekstremt varmt bekendtskab. Det er her, den højeste temperatur nogensiden er målt – nemlig 56,7 °C i 1913. Death Valley – eller “dødens dal” er en del af Mojave-ørkenen, og selvom man i første omgang har svært ved at se nationalparkens gæstfrihed og skønhed, er den så afgjort noget man bør have på sin “to do-liste” på sin rundtur i Californien og Nevada. 

Hvad byder Death Valley på?

Umiddelbart tænker man måske ikke, at et ekstremt varmt ørkenområde er noget værd at stoppe for. Men denne nationalpark er en kontroversiel og forunderlig nationalpark, man ikke bør snyde sig selv for. “100 FEET BELOW SEA LEVEL” står der på skiltene, når man kører gennem Death Valley ad Highway 190. Det her er en tur gennem et fascinerende landskab med udtørrede saltsøer, klippeformationer og ørkensand.

Death Valley har fået prædikatet nationalpark, fordi der her er over 900 forskellige ørkenplantearter. Heraf er 21 af planterne så unikke, at du kun findes her. Om foråret ses den største mængde planter. Her bor cirka 200 personer, der sørge for at de små byer Stovepipe Walls og Furnace Creek løber rundt. Det er her man har mulighed for at handle ind og overnatte.

 

Der er andet end flotte klippeformationer, planter og ørkensand at se i Death Valley. Man kan f.eks. få en guidet tur til Scotty’s Castle, der ligger i den nordlige del af nationalparken. Scotty’s Castle er et stort palæ, hvor man kan se forskellige stilarter fra middelhavsområdet. Det var en rigmand fra Chicago, der fik Scotty’s Castle opført, og som i Hearst Castle er der en stor samling af europæisk kunst og indretning.

Zabriske Point er også en seværdighed, der er et stop værd. Her har du mulighed for at se udover store dele af de barske ørkenområde. Et andet udsigtspunkt er Dante’s View.
I Death Valley kan du også besøge USA’s laveste punkt – Badwater. Punktet ligger 86 meter under havoverfladen, og her får du en helt særlig oplevelse, når du går rundt i det snehvide landskab, der faktisk er salt fra udtørrede søer.

Forbehold i Death Valley

Det er som sagt meget varmt i nationalparken, så sørg for at have drikkevarer med. Du har måske hørt, at du ikke må bruge air condition om sommeren, og det kan også være tilfældet hos nogle udlejningsfirmaer. På grund af risikoen for motorstop, kræver nogle firmaer, at du holder fingrene fra air conditionen, og følger du ikke de påskrevne regler, risikerer du at skulle betale for vejhjælpen selv. Hvis du vil være på den sikre side, bør du spørge dit biludlejningsfirma ad. Du bør ikke køre ind i Death Valley på halvtom tank – der er altså langt gennem parken.

Fakta om Death Valley National Park:

Åbningstider: Hele året, døgnet rundt
Entré (gælder en uge): $20 dollars pr. bil
Højeste punkt i Death Valley: 3.368 meter (Telescope Peak)
Laveste punkt: 86 meter under havets overflade (Badwater)
Gennemsnitstemperatur om sommeren: 47 °C
Højeste temperatur (10 juli 2013): 57 °C
Geografi: Ørken i det vestlige Californien på grænsen til Nevada

Hoteller nær Furnace Creek*

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs også

Back to top button